Landets fængsler har gennem en årrække haft en alt for restriktiv politik, når det gælder erstatning for uberettigede sanktioner mod indsatte.
Det fremgår tirsdag af en opsigtsvækkende dom fra Østre Landsret, der tilsyneladende underkender Kriminalforsorgens fortolkning af loven gennem mere end 16 år.
Efter alt at dømme er hundrede- eller måske tusindvis af fanger på den måde blevet snydt for millioner af kroner.
Det mener advokaterne Tobias Stadarfeld Jensen og Claus Bonnez, der har ført og vundet den principielle sag ved først by- og nu landsret.
- I Kriminalforsorgen har man en tolkning af reglerne, der slet ikke er belæg for. Man læser reglerne sådan, at man aldrig skal yde erstatning. Det er fuldstændig i strid med lovteksten, siger Tobias Stadarfeld Jensen.
Helt konkret handler striden om straffuldbyrdelsesloven fra 2001.
I loven står der, at indsatte er berettiget til erstatning, hvis de under deres afsoning uforskyldt har været underlagt en sanktion eller et indgreb. Det kan eksempelvis være visitationer, ransagninger eller en tur i isolation.
Med andre ord skal indsatte have erstatning, også i situationer hvor fængselspersonalet har handlet i god tro, men hvor de efterfølgende finder ud af, at deres indgreb ikke var berettiget.
- Men her har man i Kriminalforsorgen fundet på, at det kun er ulovlige indgreb fra personalet, som medfører erstatning. Hvis en fængselsbetjent eksempelvis har slået en indsat, siger advokat Tobias Stadarfeld Jensen.
- Sådan har de praktiseret i over 16 år og derved sparet, jeg ved ikke hvor mange millioner. For måske 99 procent får afslag på erstatning, siger han.
Tirsdagens dom tager udgangspunkt i sagen om en mand, der tilbage i 2014 blev flyttet fra et åbent fængsel til det lukkede Statsfængslet Ringe.
Overførslen skete som en konsekvens af, at han under afsoningen blev sigtet for at have overfaldet en person i Haderslev.
Da sagen om overfaldet kom for retten, blev han imidlertid frikendt.
Derfor mente han sig berettiget til erstatning for det halve år, som han nåede at tilbringe i det lukkede fængsel. Men Kriminalforsorgen sagde nej.
Tilsyneladende var afvisningen helt i overensstemmelse med myndighedens årelange praksis. Men nu har både Københavns Byret og Østre Landsret altså understreget, at det var fejl.
Advokat Claus Bonnez, der førte sagen i landsretten, forventer, at Kriminalforsorgen nu vil blive mødt af en stribe krav om erstatning.
- Hvis Kriminalforsorgen ikke selv kommer med en fornuftig plan for, hvordan de vil få afdækket omfanget af det her, så må vi få politikernes hjælp til det, siger advokaten.
Tirsdag eftermiddag er det endnu ikke lykkedes Ritzau at få en kommentar fra Kriminalforsorgen.
/ritzau/
