"Det er lidt af et paradoks, at mange af de ældre husejere er dem, der både har bedst råd og størst fordel af at forbedre deres hus energimæssigt. Men alligevel er det den gruppe, der mest viger tilbage fra det, siger kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen.

Ældre betaler for dyrt for at holde varmen

Bæredygtighed

11/05/2015 10:09

Mikkel Sarka

Ældre husejere har størst udbytte af og bedst råd til energirenoveringer. Men de gør det samtidig mindst.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange ældre husejere sidder i huse, der trænger til energirenoveringer, som ville være til ejerens fordel både økonomisk og komfortmæssigt.

Mange af dem bor i renoveringsmodne 60'er boliger. Mere end hver tredje danske husejer over 60 år har desuden en varmeregning på over 15.000 kroner om året.

Ifølge Energistyrelsen kunne mange af regningerne på 15.000-20.000 kroner om året halveres med energirenoveringer.

De ældre generationer går også meget op i varmeforbruget end de yngre generationer, viser en undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Energistyrelsen.

De ældre har samtidig også bedst råd til renoveringer. Ifølge en opgørelse fra Danske Bank har næsten 40 procent af bankens kunder over 60 år en formue på over 75.000 kroner stående. Det gælder kun 23 procent af de 40-60 årige.

- Det er lidt af et paradoks, at mange af de ældre husejere er dem, der både har bedst råd og størst fordel af at forbedre deres hus energimæssigt. 

Men alligevel er det den gruppe, der mest viger tilbage fra det, siger kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen.

82-årige Helle Larsen fra Køgeegnen tog dog skridtet for et par år siden. 

Renoveringen kom til at tage et halvt år med helt nyt og efterisoleret tag og isolering af ydervægge.

- Det var da en hård omgang. Men det var det hele værd. Jeg kan mærke, huset er tættere og rarere at være i, siger hun.

Energistyrelsen har lanceret en "BedreBolig"-ordning, der skal hjælpe private med at energirenovere. 

En rådgiver vurderer huset og laver en prioriteret plan for, hvad det bedst kan betale sig at lgøre. Desuden kan man få hjælp til at gennemføre renoveringen.

- Mange har svært ved at overskue hele processen. Andre vægrer sig ved at tage et lån i huset i stedet for at tænke på, at huset også bliver mere værd og lettere at sælge efter en energirenovering, siger Henrik Andersen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.