Hvem bærer ansvaret for, at unge i Danmark bliver radikaliseret og i sidste ende begår et angreb, som det der ramte København i midten af februar?
Det spørgsmål deler danskerne i to lejre, viser en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.
44 procent mener, at det danske samfund har et medansvar for radikaliseringen, mens 44,5 procent siger nej til, at samfundet har ansvaret.
Til gengæld er der store forskelle, når man ser på de politiske blokke. Mens et flertal af vælgerne i rød blok - 54,9 procent - giver samfundet en del af ansvaret, gælder det kun godt hver tredje, helt præcis 35,4 procent, i blå blok.
Der er tale om en klassisk politisk skillelinje, hvor de venstreorienterede partier er mere tilbøjelige til at lede efter forklaringer på samfundsniveau, for eksempel at det er gået galt med integrationen, forklarer valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet.
- På den anden side er den borgerlig-liberale tilgang, at individet selv bærer ansvaret - i dette tilfælde for radikaliseringen, siger han til Jyllands-Posten.
I blå blok er det især Dansk Folkepartis vælgere, der mener, at samfundet ikke kan klandres for, at unge radikaliseres. Og det bakkes op af partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen.
- Det er alene terroristen, der har ansvaret, og det skal vi andre ikke tage på os, siger han til Jyllands-Posten.
Allerede få dage efter angrebene i København afviste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ligeledes, at samfundet bærer et ansvar for angrebene.
Regeringen har siden præsenteret et terrorudspil, der skal forhindre, at unge bliver radikaliseret.
Meningsmålingen for Jyllands-Posten er foretaget blandt 1003 repræsentativt udvalgte danskere.
