I over 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft retten til at kunne foreslå et naturområde fredet af fredningsnævnet. Sådan har det været siden 1937, hvor landets første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, gav foreningen ret til at rejse fredningssager på helt eget initiativ.
Men det vil Dansk Folkeparti med et nyt beslutningsforslag nu sætte en stopper for.
- Vi foreslår en demokratisering af fredningsprocessen. Flere grønne organisationer skal have ret til at rejse fredningssager, men de skal kun kunne gøre det sammen med enten staten eller kommunen, siger miljøordfører Pia Adelsteen (DF).
Danmarks Naturfredningsforening deler gerne retten til at rejse fredningssager med andre grønne organisationer, men det vil være "et fundamentalt angreb på naturbeskyttelsen", hvis man kun kan rejse en sag sammen med staten eller kommunen, lyder kritikken.
- Vi har rejst syv ud af ti fredningsforslag, så hvis vi ikke længere selvstændigt kan foreslå fredninger, så vil vi se markant færre fredninger i fremtiden, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Det er muligt, der vil komme færre fredningssager, medgiver Pia Adelsteen:
- Men det er i min optik noget vrøvl, at det vil gå ud over naturen. Der er masser af gode folk i Danmark, som ejer et stykke jord, som de passer rigtig godt på, siger hun.
Udover Danmarks Naturfredningsforening kan også kommuner og stat i dag rejse fredningssager. Det er 13 lokale fredningsnævn fordelt over hele landet, der afgør, om et område skal fredes.
Ingen af de tre regeringspartier er afvisende over for DF's beslutningsforslag.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
- Jeg synes, at tiden er løbet en lille smule fra, at en privat organisation som Danmarks Naturfredningsforening skal have sådan en særstatus, siger Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach.
Han tror ikke på, at DF's forslag vil føre til færre fredninger, som Danmarks Naturfredningsforening ellers advarer om:
- Og Liberal Alliance vil også i første omgang gerne fokusere naturindsatsen på statens arealer - og i lidt højere grad lade de private lodsejere om selv at bestemme, hvad der egentlig skal ske på deres jord, siger han.
Venstres folketingsgruppe har endnu ikke drøftet det konkrete beslutningsforslag, men miljøordfører Erling Bonnesen er åben for at se på det. Han har tidligere kritiseret Danmarks Naturfredningsforening for at "ramme ved siden af skiven" og ikke leve op til ansvaret ved sin særstatus.
- Der har været snakket meget om, hvem der skal kunne foreslå fredninger. Vi tager imod Dansk Folkepartis forslag og kigger naturligvis åbent på det, siger Erling Bonnesen.
Også De Konservative, der kalder sig blå bloks grønne parti, er åben for at lade andre grønne organisationer komme på banen, siger Erik Lund (K), der er stedfortrædende miljøordfører.
- Vi kan jo se, at det siden 1937 kun er Danmarks Naturfredningsforening, der har haft mulighed for det. Og vi kan også godt se, at andre også skal komme på banen.
- Det, jeg kan være bekymret for, er, at hvis andre små organisationer også kommer på banen, så kan det blive administrativt bøvlet. Men vi vil da meget gerne indgå en drøftelse. Så vi er ikke afvisende over for det, men vi har ikke drøftet det i gruppen endnu, siger han.
Den konservative miljøordfører er heller ikke sikker på, om Danmarks Naturfredningsforening har ret i vurderingen af, at forslaget vil føre til markant færre nye fredninger.
- Jeg kan ikke vurdere, om der kommer flere eller færre fredninger. Det, vi i første omgang er åbne over for, det er, at andre også kan komme på banen. Og så må vi få en drøftelse om, hvor mange det skal være - og om man skal gå i samarbejde, siger Erik Lund.
FAKTA: Sådan fredes naturen
I 1937 gav den daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning Danmarks Naturfredningsforening ret til at foreslå fredninger af betydelige naturområder.
Dansk Folkeparti mener, at tiden er inde til et opgør med den ret.
Her kan du læse mere om, hvordan det foregår, når naturen fredes:
* Fredningsforslag kan stilles enten af Danmarks Naturfredningsforening (DN), af staten eller af kommuner. Det kan både dreje sig om naturområder eller områder af kulturhistorisk betydning.
* DN rejser fire til fem sager om fredning hvert år.
* DN kan kun foreslå fredninger. Beslutningen om fredninger træffes af de lokale fredningsnævn. De består af et medlem valgt af kommunalbestyrelsen i den lokale kommune, et medlem udpeget af staten og en uafhængig dommer.
* Fredningsnævnene, der er uafhængige, domstolslignende organer, træffer afgørelse ud fra naturbeskyttelsesloven.
* Set over en årrække er det DN, der står bag syv ud af ti fredningssager, oplyser organisationen selv. Den får medhold i 85 procent af sine fredningsforslag.
* Man kan klage over fredninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det får også forelagt alle fredninger, hvor erstatningerne overstiger 500.000 kroner.
* Siden 1917 er der gennemført omkring 4000 fredninger i Danmark. Blandt andet Skagen Gren, kilderne til Gudenåen og Skjernå, en fjerdedel af Fanø og dele af Amager Fælled.
* Omtrent fem procent af Danmarks areal er fredet.
Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Miljø- og Fødevareministeriet
/ritzau/
