Danske forskere står i spidsen for et banebrydende internationalt forskningssamarbejde, der skal kortlægge sammenhænge mellem sygdom og sjældne mutationer i form af brud på kromosomerne.
Projektet styres fra Københavns Universitet. Det bliver ifølge projektlederen Niels Tommerup et af de mest repræsentative genetiske samarbejder i verden.
Niels Tommerup, der er professor i medicinsk genetik, har sammen med sit forskerhold som de første vist, at tilfældige mutationer i generne har en sammenhæng med en senere sygdomsrisiko på 20 procent. Det er to-tre gange mere end hidtil antaget.
– Vi har kunnet opdage denne øgede risiko, der specielt omfatter udviklingshæmning, autisme og andre hjernesygdomme, takket være de fantastiske registre, som vi kan sammenkoble i Danmark, siger Niels Tommerup.
Dermed er Danmark et af de få steder i verden, hvor denne forskning er mulig og de danske forskere oplagte til at stå i spidsen for det nye globale projekt, der omfatter mere end 160 samarbejdspartnere fra 50 lande og alle kontinenter.
Projektet har netop fået 4,6 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd, Sundhed og Sygdom.
- Med støtten bliver det muligt for andre deltagere at sende dna til os, som vi kan undersøge og sammenholde med andre data.
- Bevillingen giver os mulighed for at lave lave omkring 500 analyser. Men på sigt håber vi at rejse midler til at lave 4-5000 analyser, siger Niels Tommerup.
Det særlige ved projektet er, at stort set alle lande uanset udviklingsgrad kan være med, og at også fattige lande får mulighed for at komme med på det fremadbrusende genforskningtog uden at skulle indløse en dyr billet.
- Det her vil medføre en massiv overførsel af teknologi og know-how til mindre udviklede lande og placere Danmark i centrum af dette netværk, siger Tommerup.
De mange deltagere fra hele verden giver helt særlige muligheder, påpeger han.
- Det betyder, at vi vil kunne se eventuelle forskelle mellem de etniske grupper, og med globaliseringen - og vores flytten så meget rundt - vil det være central viden at få, siger han.
- Det er vigtigt, at vi nu får mulighed for at samle og dele denne viden på verdensplan. Dermed kan vi sikre, at vordende forældre kan informeres bedre om sygdomsrisikoen, når der findes denne type fejl i et fosters kromosomer, siger Niels Tommerup.
Ifølge formanden fra Det Frie Forskningsråd, Sundhed Og Sygdom, Jørgen Frøkiær, er det ikke mindst de store perspektiver i netop dette projekt, der har udløst støtten fra rådet.
- De store internationale aspekter med de mange deltagere globalt er vigtige og åbner jo mange nye muligheder, siger han.
I første omgang er målet at skabe større viden om fejl i genomet. Men på sigt ventes den viden også at føre til udvikling af ny behandling og medicin.
- Udvikling af personlig medicin er jo et meget stort mantra i forskningen i dag, og den bygger jo netop på et stort kendskab til genomet. Så det vi laver her er grundforskning, som uden tvivl vil kaste noget af sig med tiden, siger Tommerup.
/ritzau/
