Danske unge er politiske analfabeter

Politik

13/01/2015 13:08

Suleman Haider

Den danske folkeskole har ikke nok fokus på politik og samfundsforhold i undervisningen, og det betyder, at mange unge forlader skolen uden at have den rette ballast til at deltage aktivt i den politiske samfundsdebat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd i anledning af det Skolevalg, som kører på 800 skoler over hele landet i de næste tre uger, skriver metroxpress.

I Gallups repræsentative undersøgelse svarer hver tredje 16-17-årig, at de ikke føler, at undervisningen i samfundsforhold og politik i folkeskolen/ungdomsuddannelsen sætter dem i stand til at engagere sig i politik, og det er en alvorlig udfordring, lyder det.

»Uanset om det skyldes holdningsforskrækkelse på skolerne eller manglende muligheder for at inddrage politik i undervisningen, må vi tage udfordringen meget alvorligt. De unge skal mødes med debat og politiske holdninger, så de næste tre ugers Skolevalg er en unik mulighed for de unge til at opleve demokratiet på nærmeste hold,« siger Signe Bo, der er formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd til metroxpress.

Også Christopher Røhl, der er landsformand for Radikal Ungdom, og som stiller op til Skolevalg, mener, at folkeskolen står med et problem.

»Det er skræmmende høje tal, fordi der i folkeskoleloven står, at man skal kunne deltage aktivt i demokratiet efter folkeskolen. Det viser en fejl i systemet,« siger han og foreslår, at man i skolerne ser nyhederne på tv.

»Demokrati og politik handler om mere end at sætte kryds hver fjerde år. Det handler også om at deltage aktivt og forholde sig til omverdenen,« siger Christopher Røhl.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.