De videregående uddannelser bør reformeres for at undgå risikoen for massiv fejluddannelse. Og det haster.
Sådan lyder den overordnede konklusion fra det Kvalitetsudvalg, regeringen nedsatte for halvandet år siden, og som torsdag har sammenfattet sit arbejde i en slutrapport.
Og det er en gennemgribende reform, der er nødvendig, fremgår det af rapporten. Både hos staten og på uddannelsesstederne.
Uddannelsesministeriet bør fremover fokusere på de overordnede linjer i modsætning til i dag, lyder det.
- Problemet er, at man fra centralt hold styrer det forkerte, siger udvalgets formand, Jørgen Søndergaard, der er forskerleder på SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd.
Han mener, at ministeriet i højere grad bør fokusere på, hvilke uddannelser der tilbydes, hvor de tilbydes, og hvor mange pladser der skal være på de forskellige uddannelser.
I dag bruger ministeriet blandt andet kræfter på at lave detaljerede regler for omprøver for studerende, der ikke består en eksamen, mens de sylter det andet område.
Også ude på de enkelte uddannelsessteder skal der strammes op.
Udvalget kritiserer, at flere uddannelser kan klares på deltid, ligesom der fokuseres for lidt på god undervisning.
- I praksis viser det sig, at bestyrelser, rektorater, dekaner og studieledere lægger forbløffende lidt vægt på evnen til at undervise, når de ansætter, forfremmer eller på anden måde belønner medarbejdere.
- Hvis andre virksomheder udviste så lille interesse for de medarbejdere, der udfører en af virksomhedens kerneopgaver, ville de hurtigt gå fallit. Samfundet bør kræve en langt mere systematisk og professionel ledelsesindsats, siger Jørgen Søndergaard.
Udvalget lægger derudover op til, at langt flere studerende skal ud på arbejdsmarkedet efter at have taget en bacheloruddannelse i modsætning til i dag, hvor mange læser videre på en kandidatuddannelse.
Meningen er, at de studerende så skal tage en overbygning, når de har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og den vil så være langt mere relevant, end hvis man bare læste videre.
I det hele taget skal uddannelsessystemet gøres mere gennemsigtig, så man kan sammenligne uddannelser og dermed bedre tage stilling til, hvilke kundskaber og jobmuligheder man står tilbage med efterfølgende.
Det er meningen, at konklusionerne skal være udgangspunktet for en kommende reform af de videregående uddannelser.
FAKTA: Det anbefaler Kvalitetsudvalget
Regeringens Kvalitetsudvalg kom torsdag med sin afsluttende rapport. Her er de opsummerende anbefalinger.Kvalitetsudvalget kom torsdag sin tredje rapport. Udvalget blev nedsat for at komme med forslag til kommende reformer af de videregående uddannelser.
Her er Kvalitetsudvalgets anbefalinger og kritikpunkter:
* Kvalitetsudvalget vil gøre op med fri adgang til kandidatuddannelserne. Blandt andet skal det være muligt at få erhvervserfaring mellem bachelor- og kandidatuddannelsen og under kandidatuddannelsen.
* Man skal fra centralt hold bestemme, hvilke uddannelser universiteterne skal udbyde, så man ikke får uddannelser, der ikke er job til.
* Man skal ændre måden at optage studerende på. Blandt andet må et karakterkrav ikke overstige syv. Optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger skal i højere grad være en del af optagelsesprocessen.
* De studerende skal studere mere.
* Der skal være undervisningspligt for forskere, så de for eksempel underviser 20 procent af tiden.
* Man har fra ministeriet og andre myndigheder blandet sig i ting - såsom krav til re-eksaminer - som man ikke skal blande sig i. Det skal man lade universiteternes ledelse bestemme.
* Bevillingerne til universiteterne skal i mindre grad afhænge af optag.
* Det skal ikke være obligatorisk at have ekstern censor til eksaminer længere.
Kilder: Kvalitetsudvalget
