Eurolandenes finansministre er langt fra politisk enighed om en løsning for Grækenlands akutte finansieringsproblemer og den nyvalgte regerings insisteren på en markant omlægning af det eksisterende internationale låneprogram.
Der er ikke planlagt nye møder før mandag, siger eurogruppens chef, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, kort efter midnat i Bruxelles.
Det var ikke planen, at ministrene onsdag skulle enes om en færdig løsning for at bilægge uenigheder med den nye græske regering, der er gået til valg på at få omlagt sin milliardgæld og långivernes medfølgende spare- og reformkrav.
Men håbet havde været, at man i det mindste kunne enes om en tidsplan og dermed sætte eksperter i gang med at se på elementer i en mulig løsning.
Det skulle have været beskrevet i en fælles erklæring, som ifølge flere kilder tæt på forhandlingerne i sidste ende blev afvist af den græske regering.
Dijsselbloem erkender, at man end ikke kunne nå så langt, at eksperterne kan sættes i gang. Derfor er der ikke planlagt yderligere møder, før eurolandenes finansministre på mandag mødes til deres ordinære månedlige møde i Bruxelles.
- I må have tålmodighed lidt endnu. Vi fortsætter vores forhandlinger på mandag. Vi har gjort en del fremskridt i forhold til at forstå, hvor alle står. Men ikke nok til at gøre noget færdigt, siger Dijsselbloem uden at gå i detaljer.
Den nye græske finansminister, Yanis Varoufakis, nedtoner betydningen af onsdagens manglende resultat.
- Dette eurogruppemøde havde aldrig sigte på at lukke nogen af de udestående spørgsmål. Jeg blev inviteret, fordi jeg er den nye dreng i klassen. Og jeg fik en fremragende mulighed for at præsentere vores syn på sagen, siger Varoufakis ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Vi håber, at forhandlingerne ved afslutningen af det møde (på mandag, red.) kan lukkes på en måde, der er optimal for begge parter - Grækenland og vores europæiske partnere, siger Varoufakis.
Grækenlands eksisterende hjælpeprogram fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond udløber ved månedens udgang.
Eurogruppechef Dijsselbloem siger, at muligheden af at forlænge det eksisterende program blev diskuteret og at det er nogle landes foretrukne løsning. Men at der er "brug for lidt mere tid" for at nå til enighed.
Lækket udkast: Det sagde Grækenland nej til
Der blev aftenen igennem arbejdet på en fælleserklæring om håndteringen af de græske finanser, og sidst på aftenen forlød det, at der var enighed.
Men efter flere gennemskrivninger og efter at flere landes ministre allerede havde forladt mødet, trak det ud med det varslede afsluttende pressemøde.
Da pressemødet endelig kom, var der ingen tekst og ikke skyggen af den politiske aftale, der skulle danne grundlag for videre tekniske forhandlinger inden eurogruppens næste møde på mandag.
Ifølge kilder tæt på forhandlingerne sagde finansminister Yanis Varoufakis nej efter at have ringet hjem til Athen.
I det ret korte sidste udkast, som Ritzau har set en kopi af, tales der om at "forlænge" den nuværende gældsaftale mellem Grækenland og de internationale kreditorer indtil parterne kan blive enige om "en mulig ny kontraktlig aftale".
Aftalen mellem Grækenland og EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond udløber i slutningen af februar.
Den nye græske regering ønsker en genforhandling af hele redningspakken, der stiller skrappe spare- og reformkrav til Grækenland til gengæld for udlandets milliardlån.
På den anden side står især Tyskland, der insisterer på, at Grækenland opfylder betingelserne i aftalen med kreditorerne.
Og den holdning går igen i udkastet, som indledes med en konstatering af, at finansministrene "i dag har gjort status over den aktuelle situation i Grækenland".
Videre hedder det:
"De græske myndigheder har givet udtryk for deres engagement i en bredere og stærkere reformproces rettet mod en varig forbedring af vækstmulighederne. Samtidig har de græske myndigheder gentaget deres utvetydige engagement i de finansielle forpligtelser over for alle deres kreditorer".
Eurogruppens leder, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, medgav på det forsinkede pressemøde, at man ikke nåede så langt, som han havde håbet. Der er ikke planlagt nye samtaler på noget niveau før eurogruppens ordinære månedlige møde på mandag.
Den græske finansminister, Varoufakis, nedtonede uenigheden og udtrykte håb om, at forhandlingerne på mandag "kan lukkes på en måde, der er optimal for begge parter".
FAKTA: Her er nøgledatoerne i den græske gældskrise Eurogruppens møde onsdag aften er begyndelsen for en lang række møder, hvor Grækenland står på dagsordenen.
Grækenland prøver at få genforhandlet de store kriselån på 240 milliarder euro, som EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) siden 2010 har givet det kriseramte sydeuropæiske euroland.
Nøgledatoerne for grækerne er:
* Onsdag 11. februar
Eurogruppens 19 finansministre mødes onsdag aften i Bruxelles til et ekstraordinært møde, hvor den nye græske finansminister, Yanis Varoufakis, fremlægger sin regerings ønsker til at få omlagt Grækenlands milliardgæld.
* Torsdag 12. februar
EU's stats- og regeringschefer samles til det første EU-topmøde i Bruxelles siden regeringsskiftet i Athen. Det er første gang, at den græske premierminister, Alexis Tsipras, møder sine 27 EU-kolleger i samlet flok.
* 16. februar
Eurogruppen holder et ordinært møde i Bruxelles. Her vil det være sidste udkald for en græsk ansøgning om forlængelse af hjælpepakken, da nogle eurolande har brug for parlamentsgodkendelser.
Grækenland har fået frist til senest her at fremlægge en konkret plan for eurogruppen.
* 28. februar
Grækenlands nuværende hjælpepakke på med de tre långivere EU, centralbanken ECB og valutafonden IMF udløber.
EU vil have den græske regering til at forlænge aftalen, herunder forpligtelsen til at gennemføre skrappe økonomiske reformer, mens man i Athen vil skrotte aftalen til fordel for et overgangslån med mere lempelige vilkår og en ny reformplan.
De tre långivere skal samtidig godkende den sidste udbetaling af lån til Grækenland på 1,8 milliarder euro. Sker det ikke, risikerer Grækenland at gå statsbankerot, fordi landet ikke vil kunne betale sine afdrag.
* 20. juli
- Grækenland skal betale 3,5 milliarder euro tilbage til ECB.
* 20. august
- Grækenland skal af med endnu 3,2 milliarder euro til ECB.
Kilde: AFP og dpa
/ritzau/
ritzau/
