FAKTA: Sådan fordeles EU's milliarder i 2014

Politik

12/11/2013 13:01

Se budgettet, der tog EU-Parlamentets og medlemslandenes forhandlere 16 timers forhandlinger at enes om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten mellem mandag og tirsdag forhandlede EU's medlemslande og Europaparlamentet EU's budget for 2014 på plads. Få et overblik her:

EU's budget er tvedelt, da der arbejdes med betalingsbevillinger og forpligtelsesbevillinger.

Betalingsbevillingerne er penge, som medlemslandene rent faktisk skal have op af kassen og betale. Det drejer sig i det netop aftalte 2014-budget om 1010,8 milliarder kroner.

Forpligtelsesbevillinger er penge, som EU forpligter sig til at betale, men som ikke har fast udbetalingsdato.

Herunder falder eksempelvis flerårige byggeprojekter, som modtager EU-støtte ved færdiggørelsen. Forpligtelsesbevillingerne er i 2014-budgettet på 1063,8 milliarder kroner.

Budgettet skal nu formelt godkendes hos det samlede Europaparlament og hos medlemslandene.

Her er EU's budgetposter 2014:

 

(B: Betalingsbevillinger, F: Forpligtelsesbevillinger)

 

1) Intelligent og inklusiv vækst, fordelt på to underkategorier:

* Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse. Dækker blandt andet forskning, uddannelse og teknologisk udvikling. B: 85,0 milliarder kroner. F: 123,1 milliard kroner.

* Økonomisk, social og territorial samhørighed. Bruges til at udjævne uligheder mellem EU's regioner og fokuserer dermed på de mindst udviklede egne. B: 380,5 milliarder kroner. F: 354,4 milliarder kroner.

* Bæredygtig vækst, naturressourcer. Dækker landbrugsstøtte, fiskeriet, landudvikling, miljø og klima. B: 421,5 milliarder kroner. F: 442,4 milliarder kroner.

* Sikkerhed og medborgerskab. Dækker blandt andet asyl, immigration, grænsekontrol, kultur, sundhed og forbrugerbeskyttelse. B: 12,7 milliarder kroner. F: 16,4 milliarder kroner.

* Et globalt Europa. Rummer EU's udviklings- og katastrofebistand, støtte til EU's udvidelse. B: 46,3 milliarder kroner. F: 61,9 milliarder kroner.

* Administration. Ud over løn og drift i EU's institutioner er det blandt andet pensioner og drift af særlige EU-skoler. B: 62,7 milliarder kroner. F: 62,7 milliarder kroner.

* Øvrige udgifter, kompensationer: B: 0,2 milliard kroner. F: 0,2 milliard kroner

Særlige instrumenter:

* Nødhjælpsreserven. B: 1,1 milliard kroner. F: 2,2 milliarder kroner.

* Globaliseringsfonden. B: 0,4 milliard kroner. F: 1,2 milliarder kroner.

* Solidaritetsfonden. B: 1,1 milliard kroner. F: Intet.

/ritzau/

 

 

Mest Læste

Annonce

27/01/2025

Hjælper dine indkæbsvaner med at forebygge udvikling af kræft?