Integrationsminister Inger Støjberg bakker nu på et løfte fra valgkampens sidste fase om, at der ville komme færre asylansøgere til Danmark, hvis Venstre vandt regeringsmagten.
Flygtninge overblik
Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre. Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.
På et pressemøde, hvor Venstre præsenterede en plan for en "straks-opbremsning" af tilgangen om asylansøgere, blev Støjberg flere gange spurgt til, om hun kunne garantere, at planen ville føre til færre asylansøgere.
- Ja, det vil der gøre. Vi kommer til at se en meget hurtig opstramning, hvis vi vinder valget, og der vil komme færre asylansøgere hertil inden for et år, lød det fra Inger Støjberg, der nu selv er blevet minister for integrationen. Gennem de seneste dage har i hundredvis af flygtninge og migranter imidlertid søgt mod Danmark, og ganske usædvanligt i et sådan antal, at mange vandrede af sted på motorvejen fra Lolland. Og nu garanterer Støjberg ikke længere, at der vil komme færre asylansøgere til Danmark. Men hun lover til gengæld, at hun vil arbejde for det. Spørgsmål: Står du ved det løfte i dag? - Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan. Spørgsmål: Det er ikke et løfte. Står du ved løftet om, at der kommer færre asylansøgere til Danmark? - Jeg kan love, at jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for det, og det tror jeg heller ikke, at der er så mange, der er i tvivl om, siger Inger Støjberg. - Nu har vi gennemført en straksopstramning, og jeg har også sagt, at der kan komme flere opstramninger på tale, og det står jeg stadig ved. - Man bliver nødt til at se det her hen over et år, man kan ikke tage en enkelt dag eller en enkelt uge og vurdere det ud fra det, siger hun. Thulesen: Løkke styrer mod fælles asylkvoter Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er for tidligt at tale om "kovending" eller "løftebrud" i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) håndtering af flygtningekrisen.Men statsministerens melding om, at der bør søges fælles europæiske løsninger på flygtningesituationen skærper modsætningen mellem den smalle V-regering og Dansk Folkeparti.
Kristian Thulesen Dahl mener, at de seneste meldinger fra V-regeringen bør få danskerne til at være på vagt i forhold til afstemningen om retsforbeholdet: - Lige nu er det meget åbent, hvad regeringen vil. De har udskrevet en afstemning om retsforbeholdet til 3. december, som er baseret på et løfte til den danske befolkning om, at Danmark fortsat kunne have sin egen flygtningepolitik. - Men nu er regeringen helt åbenlyst begyndt at bevæge sig ind på, at det skal løses på europæisk plan. Det virker som om hele grundlaget for afstemningen er ved at skride, siger Thulesen Dahl. De EU-positive partier har ellers givet danskerne et løfte om, at man ikke vil sige ja til fælles asyl- og udlændingepolitik. Men hvis danskerne stemmer ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så vil det fremover være de samme partier, der afgør, om Danmark alligevel skal gå med i den fælles asyl- og udlændingepolitik. Og det kan ske uden at spørge danskerne først. - Jeg tror de flest kan se, at de diskussioner, som kører i EU, og det pres, der er fra Tyskland, vil føre til, at de danske politikere giver efter, siger Thulesen. Spørgsmål: Lars Løkke Rasmussen har ikke sagt, at vi skal have fælles asylkvoter. Tror du, vi får det? - Han har sagt, at han vil have en europæisk løsning, og han har foreløbigt sagt nej til de nationale løsninger, vi har, med eksempelvis grænsekontrol, siger Thulesen Dahl. Spørgsmål: Venstre gik til valg på en straksopbremsning, og man måtte forstå på Inger Støjberg, at hun ville garantere færre flygtninge med en Venstre-ledet regering. Er den garanti brudt? - Nej, det er for tidligt at konkludere noget omkring det. Meget af det her er sket, fordi kansler Merkel har valgt at se stort på de fælles spilleregler, som ellers er i Europa, siger Kristian Thulesen Dahl. Han mener, at de lavere ydelser, som V-regeringen har indført med stemmer fra DF har haft en betydning for tilstrømningen. Men det afgørende skridt kan først tages, hvis regeringen går med på DF's forslag om, at flygtninge kun skal have midlertidigt ophold i Danmark, indtil de kan sendes tilbage til deres nærområde eller hjemland, mener Thulesen. K: Opret sikre flygtningezoner i Syrien Mens Støjberg bliver presset på valgløfter og Thulesen Dahl indrager den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet melder konservative Naser Khader sig med et konkret forslag. Regeringen skal arbejde for sikre zoner for 7,6 millioner internt fordrevne i Syrien. Det skal om nødvendigt ske med magt som flyveforbudszoner for det syriske luftvåben samt soldater på jorden, siger De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader. - Som det er nu, er alt, hvad vi foretager os herhjemme, symptombehandling, og det løser ikke årsagen til tragedien, tværtimod, siger Naser Khader i en pressemeddelelse. - Det eneste, den nuværende "vente at se"-politik gør, er, at tiltrække endnu flere flygtninge til det sikre Vesten, mens årsagen til, at de kommer, får lov til at vokse dag for dag. Hidtil har USA og andre vestlige lande afvist at sende soldater til Syrien. De bomber i stedet terrororganisationen Islamisk Stat, som dominerer store områder i Syrien og nabostaten Irak, hvor danske F-16 fly bomber, før de snart trækkes tilbage til Danmark. Naser Khader vil stoppe flygtningestrømmen af syrere til Vesten. - Der skal etableres sikre zoner, hvor de over 7,6 millioner internt fordrevne kan være i sikkerhed. Det kræver flyveforbudszoner, så civilbefolkningen kan være i fred for Assads tøndebomber, siger Naser Khader. Samtidig skal vi sende langt flere penge til nærområdet, mener han. - Hvis vi ikke ændrer kurs i den retning, så fortsætter udviklingen, som vi har set de seneste dage, og det vil kun tage til, mener Naser Khader, som har slægtninge på flugt i Syrien. Politiet begynder at sende flygtninge retur til Tyskland De første flygtning, der ikke ønsker at blive i Danmark, er allerede blevet sendt sydpå i dag. Nogle af de hundredvis af flygtninge, der mandag kom til Danmark sydfra via Tyskland og blev tilbageholdt, er allerede sendt tilbage igen. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man har sendt en gruppe på omkring 20 personer tilbage over grænsen med bus. Det drejer sig om mennesker, der ikke ønsker at søge asyl i Danmark, og som derfor opholder sig illegalt i landet. - Der vil foregå det, at de (flygtninge og migranter, red.) skal have forkyndt de resolutioner, vi har fået fra Udlændingestyrelsen, og så bliver de kørt til Bundespolizei i Flensborg, sagde lederen af udlændingekontrolafdelingen i Padborg, Palle Linné, tidligere på dagen til Jyllands-Posten. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi vil flere følge efter, efterhånden som deres sager bliver behandlet. De oplyser, at de siden søndag aften har modtaget cirka 400 flygtninge. Men de har endnu ikke tal på, hvor mange af de 400, der vælger at søge asyl. - Der er stadigvæk nogen, som vi ikke har fået talt nærmere med endnu. Nogen ønsker slet ikke at søge asyl, når det kommer til stykket, siger Lisa Dissing, der sekretariatschef i Syd- og Sønderjyllands Politi. Hun forventer, at de vil have mere konkrete tal i løbet af onsdag eftermiddag, og forsikrer desuden, at politiet har overblik over, hvor de nyankomne befinder sig. - Nogen er i Sandholmlejren og nogen er stadigvæk i området og venter på at komme videre, siger hun.
