Fra 80.000 til langt over en million om året: Så meget tjener lokalpolitikere

Kommunalpolitikere får et fast vederlag for deres arbejde i kommunalbestyrelsen. Derudover kan de tjene ekstra på at bestride forskellige poster i udvalg og bestyrelser:   Det faste vederlag for at være medlem af en kommunalbestyrelse var sidste år 89.314 kroner.

• I kommuner med over 80.000 indbyggere var vederlaget 107.178 kroner om året, mens det i Københavns Kommune var 125.039 kroner.

Der gives også et tillægsvederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har hjemmeboende børn under 10 år. Det udgør 13.819 kroner årligt.

Dertil kommer vederlag for at være medlem eller formand et udvalg.

• Vederlaget kommer fra en samlet lønpulje til udvalgsarbejde og varierer alt borgmesterens løn og kommunens størrelse.
• En post som udvalgsformand giver for eksempel 193.732 kroner om året i Lyngby-Taarbæk Kommune.
• I Tønder er formandsvederlag for stående udvalg på 152.298 kroner, mens udvalgsmedlemmer får 25.428 kroner per udvalg.
• I Nordfyns Kommune får formanden for Social- og Sundhedsudvalget 220.243 kroner om året, mens medlemmerne af udvalget får 28.191 kroner.

  I regionerne får medlemmerne 107.534 kroner i årligt grundvederlag og hertil en række tillæg alt efter, hvilke udvalg de sidder i. Regionsrådsformændene (hvad der svarer til borgmestre) får et årligt vederlag på 1.103.327 kroner.    Derudover kan komme en række ekstra vederlag for forskellige offentlige hverv og bestyrelsesposter i eksempelvis forsyningsselskaber, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og lignende. Således kan nogle lokalpolitikere tjene op til flere hundrede tusinde kroner oveni deres grundvederlag. KLs formand modtager eksempelvis et vederlag på 538.370 kroner.   Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunernes hjemmesider.   Kommunalpolitik er blevet mere tidskrævende Kommunalpolitikere bruger i gennemsnit 19 timer om ugen på byrådsmøder, dagsordener og bilag.  

• I gennemsnit bruger en politiker 19 timer om ugen på kommunalpolitik.
• Det er næsten dobbelt så meget som i 1970, da timetallet lå på mellem 10 og 12 timer om ugen.
• Gennemsnittet dækker over, at nogle bruger mindre, nogle mere.
• Tendensen går dog imod øget tidsforbrug.
• Eksempelvis er andelen af politikere, der bruger 25-29 timer om ugen steget fra seks procent i 2009 til 12,5 procent i 2017.
• Udvalgsformænd bruger i gennemsnit over 23 timer om ugen på arbejdet, mens menige kommunalbestyrelsesmedlemmer bruger lidt under 18 timer.
• Næsten 60 procent svarer ja til, at kommunalpolitik "helt sikkert" eller "til en vis grad" går ud over privatlivet.
• Tidsforbruget omfatter tid til forberedelse, afholdelse af møder, høringer osv.
• Tallene bygger på politikernes egne rapporteringer i en spørgeskemaundersøgelse til 2435 kommunalpolitikere.

  Kilde: Kommunalpolitisk Barometer 2017. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.   /ritzau/