Den danske regering har direkte opfordret Klimarådet til at afholde sig fra kritik af regeringens politik. Det fortæller den afgående formand for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, i sit første interview om det turbulente forhold mellem Klimarådet og regeringen de seneste fire år. Det skriver Politiken fredag.
I sidste uge blev Peter Birch Sørensen vraget som formand for Klimarådet, der er regeringens vigtigste vagthund inden for klima. Han havde siddet fire år, og hans periode var slut.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Men selv om han ønskede at tage fire år til – og selv om flere kilder siger til Politiken, at der var bred enighed i akademiske kredse om, at han er Danmarks dygtigste på sit felt – sagde klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) nej.
Det skete kun få dage efter et offentligt skænderi mellem de to. Peter Birch Sørensen havde kaldt regeringens klimapolitik »uambitiøs«, mens Lars Chr. Lilleholt afviste kritikken som »forvrøvlet«.
Peter Birch Sørensen fortæller, at uenigheden mellem de to stak dybere end hidtil kendt og begyndte længe forinden.
»Allerede i den første rapport, vi afgav i slutningen af 2015, var vi kritiske, og der ytrede ministeren sin utilfredshed med vores konklusioner«, siger han til Politiken.
Problemet var, at et flertal bestående af venstrefløjen, Radikale og Konservative i 2014 havde vedtaget en aftale om, at Danmarks CO2-udslip skulle falde 40 procent inden 2020. Klimarådet besluttede t at bruge den som udgangspunkt for sine første rapport. Men i mellemtiden havde Venstre overtaget regeringsmagten.
»Der opstod en diskussion mellem ministeren og mig«, siger Birch Sørensen.
»Ministeren mente, at da vi var rådgiver for regeringen, skulle vi rådgive om de målsætninger, regeringen havde stillet op, og derfor var det ikke relevant at kritisere den for ikke at leve op til 40 procent-målet. Det havde vi en kontrovers om«.
Ifølge Klimaloven er Klimarådet uafhængigt og vælger selv sine opgaver. Ministeren må ikke kræve, at rådet tager bestemte emner op eller lader andre ligge.
Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, mener, at sagen er betænkelig.
»Hvis det er rigtigt som gengivet, så går ministeren et skridt for langt. Et er, at man har en anden holdning, men et pres og et direkte dekret om ikke at kigge i en bestemt retning, skal man holde sig fra. Ministeren må respektere reglerne om uafhængighed«, siger han til Politiken.
