Ved kørslen må der kun tages penge for eksempelvis brændstof og sprinklervæske, men flere steder har de handikappede også fået en regning for udgifter som afskrivning, reparation og forsikring.
Ifølge Trafikstyrelsen er den opkrævning ikke lovlig. I reglerne om ’tilladelsesfri buskørsel’, der dækker området, står der nemlig, at der kun må opkræves brugerbetaling for udgifter, der er direkte forbundet med kørslen.
»Andre typer af udgifter kan ikke lovligt medtages som udgifter, der er direkte forbundet med kørslen«, siger fuldmægtig ved Trafikstyrelsen Jan Persson til Politiken.
I sin undersøgelse har Politiken kontaktet samtlige landets 98 kommuner, 66 har svaret og heraf oplyser 28 kommuner, at bosteder har taget for meget i brugerbetaling ved at lægge udgiften til for eksempel forsikring og reparation oven i regningen.
Det må man kun, hvis der er tale om erhvervsmæssig buskørsel. Og det er der Ifølge Trafikstyrelsen kun tre kommuner, der har en tilladelse til at udføre, og de tre er ikke nogen af de 28 kommuner, der opkræver penge, som om de havde tilladelsen.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 988 botilbud for handikappede i landet. Regnskaber fra 19 af disse bosteder viser, at der alene her er blevet opkrævet tilsammen 1.070.440 kroner for meget for handikapkørsel i 2013.
»Det er altid alvorligt, når folk bliver snydt. Men der er et særligt ansvar over for denne gruppe, fordi de ikke altid kan gennemskue, hvad det er, de betaler for«, siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen til Politiken.
Han bakkes op af jurist og underviser i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur Jensen:
»Retssikkerhedsmæssigt er det her en udsat persongruppe, fordi de ikke nødvendigvis selv kan råbe op om den uretmæssige behandling, de er udsat for«, siger Eva Naur Jensen til Politiken.
I Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at reglerne på området er uklare. Derfor har KL henvendt sig til statsforvaltningen for at få en afklaring.
KL’s egen juridiske afdeling er dog ikke i tvivl om, at det er busloven, som gælder. Og derfor må kommunerne med den nuværende buslovgivning kun sende regninger for udgifter forbundet med kørslen.
»Uden en ændring af busloven kan jeg ikke se, hvordan kommunerne kan opkræve alle direkte og indirekte omkostninger«, siger vicekontorchef Dario Silic i KL’s kontor for Jura og EU.
Transportminister Magnus Heunicke (S) henviste også til busloven, da Transportudvalget sidste år bad ham kommentere, hvilke udgifter bosteder må opkræve betaling for ved tilladelsesfri buskørsel. Her svarede ministeren det samme som Trafikstyrelsen. Desuden oplyste han, at overtrædelser af busloven skal anmeldes til politiet.
Mens KL venter på svar, er landets regioner ved at opdage problematikken. Region Midtjylland har i 2014 fulgt loven, og fra nytår har Region Syddanmark ændret praksis, så de også overholder loven. Men Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland opkræver stadig ulovlig brugerbetaling.
De bosteder, der har opkrævet for meget, kan i sidste ende blive stillet over for et krav om tilbagebetaling.
