Integrationspolitik har famlet blindt i 15 år

Siden Danmark fik sin første egentlige integrationslov i 1999, bliver det den 22. plan i rækken af planer, der skal forbedre integrationen af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i det danske samfund.
Skiftende regeringer har til dato fremlagt 21 integrationsplaner, ghettoplaner, antiradikaliseringsplaner og kvindeintegrationsplaner – uden at det har sat sig uafviseligt klare spor i den samlede integration af indvandrerene.
Ganske vist er andelen af beskæftigede i dag lidt højere, end den var i 1999, og flere unge får en uddannelse. Men hvor meget af den positive udvikling, der var kommet helt af sig selv, tør forskerne ikke sige.
Ifølge forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har beskæftiget sig med integration i mange år, er det et af de centrale problemer, at der ikke er en overordnet måling af effekterne af integrationspolitikken.
”En af de store udfordringer er, at der ikke findes en samlet viden om, hvordan effekten af de mange tiltag har været. Der er et hav af evalueringer af de forskellige integrationstiltag, men man har meget få, egentlige målinger af effekten og slet ikke af den samlede effekt,” siger Torben Tranæs til Kristeligt Dagblad.
”Der var en fremgang i indvandrerenes beskæftigelsesgrad fra midten af 1990’erne, indtil den økonomiske krise begyndte i 2008. Derefter har det stået i stampe, og man kan være en lille smule bekymret for, at en betydelig del af den positive udvikling frem til 2008 ville være kommet af sig selv også uden alle indvandrings- og integrationsprogrammerne,” siger han.
”Så det bedste råd, jeg kan give, er, at man skal bruge en masse penge på at undersøge, om det virker. Vi er allerede kommet langt bagud, og der er blevet brugt rigtig mange penge på integrationsområdet,” siger han.
Torben Tranæs understreger, at Rockwool Fondens Forskningsenhed selv finansierer sin forskning, så hans opfordring kan ikke opfattes som en skjult ansøgning om at få flere offentlige penge.
Socialdemokraternes integrationsordfører Ole Hækkerup fastholder, at regeringen gør, hvad den kan for at skaffe sig viden om, hvad der virker, før den fremlægger sine forslag.
”Det gør vi for eksempel ved at skabe netværk mellem kommunerne, så de lærer af hinanden, hvem der gør det bedst på integrationsområdet,” siger han til Kristeligt Dagblad.