Jordskredsvalget i 1973 står som en milepæl i dansk politik, og nu er flere af de centrale rekorder fra valget overgået.
De fire gamle partier, Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale og De Konservative, har ved valget fået tilsammen 53,8 procent af stemmerne.
Læs også: Jordskredsvalget, det endelige opgør
Det er mindre end den mistillidserklæring, som partierne i 1973 fik med tilsammen 58,3 procent af stemmerne.
- En af tendenserne ved det her valg er, at yderfløjene, hvad enten det så er Alternativet eller Liberal Alliance, har ramt en nerve i vælgerhavet, konstaterer Casper Dall, som er politisk redaktør på Information, over for Ritzau.
En anden landvinding ved torsdagens valg er Dansk Folkepartis stemmetal, som er det højeste opnået af et parti, der ikke er blandt de fire gamle.
Den hidtidige rekord stammede ligeledes fra Jordskredsvalget, hvor Fremskridtspartiet debuterede med 28 mandater og 15,9 procent af stemmerne.
Den er nu overgået af Dansk Folkeparti, der blev startet af fire udbrydere fra netop Fremskridtspartiet i 1995, og som i den kommende valgperiode vil have 37 mandater efter at have fået 21,1 procent af stemmerne.
Foruden Dansk Folkeparti er tilslutningen uden for de gamle partier kommet fra Liberal Alliance og Enhedslisten, som får henholdsvis fire og to nye mandater.
- Liberal Alliance har ligesom Dansk Folkeparti ført en atypisk kampagne, hvor man ikke er kommet med et eneste nyt udspil, men har haft fire mærkesager, så folk ved, hvad de står for, påpeger Casper Dall.
For Enhedslisten mener redaktøren, at partiets politiske ordfører er central for fremgangen.
- De kan være tilfredse, og jeg tror i høj grad, at resultatet skyldes, at valget kom på nuværende tidspunkt, så de stadig havde Johanne Schmidt-Nielsen til at trække læsset for dem, vurderer Casper Dall.
En central bidrager til de nye partiers fremgang er det yngste, Alternativet, som kommer ind med ni mandater.
/ritzau/
