Hidtil har det kun været muligt at afholde bindende folkeafstemninger på landsplan. Men nu får kommunerne også snart mulighed for at lade borgerne tage direkte stilling til lokale, politiske spørgsmål.
Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er klar med et lovforslag, der sætter rammerne for sådanne afstemninger.
- Jeg håber, at vi vil se et større engagement blandt borgerne, når landets byråd får dette nye demokratiske redskab i værktøjskassen.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Jeg håber også, at vi vil se lidt flere lokale folkeafstemninger end hidtil. Her tænker vi demokrati på en ny måde, så folk kan mærke, at deres stemme gør en forskel, også mellem de kommunalvalg, vi har hvert fjerde år, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (R) i en pressemeddelelse.
Det er dog ikke alt, som et kommunalbestyrelsesflertal kan sende til afstemning. Ifølge lovforslaget kan en folkeafstemning ikke dreje sig om enkeltpersoner, skat eller kommunens budget.
Det må heller ikke være noget, der overtræder love eller vedrører statslige eller regionale opgaver.
Endelig kan et afstemningsresultatet kun få virkning, indtil næste valgperiode begynder.
Der vil som tidligere fortsat være mulighed for at holde vejledende, kommunale folkeafstemninger.
Planen er, at loven skal træde i kraft 1. juli i år.
/ritzau/
