Regeringen bør øjeblikkeligt droppe at konkurrenceudsætte den såkaldte myndighedsbetjening, som årligt sikrer flere universiteter store millionbeløb, mod at de yder forskningsbaseret rådgivning til regeringen.
Sådan lyder opfordringen fra flere forskere, eksperter og fagfolk ifølge Berlingske. De reagerer blandt andet på afsløringer i søndagens Berlingske, hvor dokumenter viser, at ledelsen på fakultetet for Science and Technology ved Aarhus Universitet tilsyneladende var påvirket af frygten for at miste myndighedsopgaver. Det skete, da forskere skulle tage stilling til en kritisk rapport rettet mod universitetets egen rådgivning til regeringen om landbrugspakken.
Camilla Gregersen er formand i Dansk Magisterforening, som er faglig organisation for mange forskere. Hun har læst sagens væsentligste dokumenter og mener, at man fra politisk side »øjeblikkeligt bør stoppe disse udbud«.
»Det her forløb illustrerer, at politikerne lægger et indirekte pres på universiteterne ved at sende myndighedsbetjeningen i udbud. Dermed risikerer man en meget uheldig sammenblanding mellem forskningsresultater og økonomiske interesser. Vi stoler på den enkelte forskers uvildighed, men vi tager problemerne med disse udbud meget alvorligt, og vi mener, at samtlige politikere på Christiansborg bør tage det alvorligt,« siger hun til Berlingske.
Berlingske offentliggjorde søndag en række mail og SMSer fra Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, som blev sendt i november 2017 omkring udgivelsen af den kritiske rapport om landbrugspakken. Flere forskere på Aarhus Universitet bakkede i første omgang op om kritikken, men tav efterfølgende, mens andre rettede et kritisk fokus på rapportens indhold. Universitetets modsvar blev formuleret i en redegørelse, som hjalp miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) på et samråd i Folketinget.
Allerede få timer efter at historien om rapporten blev offentliggjort en lørdag aften i november, indkaldte dekan Niels Christian Nielsen fra Aarhus Universitet en stor gruppe forskere til et »akut møde« på sit kontor søndag formiddag. Efter mødet skrev dekanen endnu en mail til forskerne, hvori han understregede, at »selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende«.
Heine Andersen er sociolog og professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen »Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed«, hvori han bl.a. har undersøgt, hvordan ekstern finansiering på universiteterne påvirker forskningsfriheden.
Han mener, at det er på tide, at politikerne »dropper denne klemme på universiteterne.«
»Konkurrence er meget godt, men her indebærer selve konkurrenceudsættelsen en stor risiko for, at troværdigheden og kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager, svækkes,« siger Heine Andersen til Berlingske. Han mener, at emnet er væsentligt, fordi universiteterne rådgiver staten om emner af stor betydning for det danske samfund.
Dekan ved Aarhus Universitet, Niels Christian Nielsen, har afvist, at der skulle være tale om nogen form for pres på forskerne i sagen.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har kaldt sagen for en »ikke-sag« og henvist til, at han har fuld tillid til, at myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet er baseret på grundige faglige overvejelser.
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har spillet en nøglerolle i sagen om landbrugspakken og mener, at konkurrenceudsættelsen på alle måder er uhensigtsmæssig.
»Der er tale om så store beløb for universitetet, at jeg – uanset om vi vinder udbuddet eller ej – reelt kommer til at søge om min egen basisbevilling. Beslutningen om konkurrence-udsættelser gavner på ingen måde samfundet,« siger Jørgen E. Olesen.
Berlingske har efterfølgende spurgt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), om sagen på Aarhus Universitet giver nogen grund til at droppe konkurrenceudsættelsen:
»Nej, da de to ting intet har med hinanden at gøre,« udtaler han i et skriftligt svar.
