Der er væsentligt færre på førtidspension i dag, end politikerne havde regnet med, da de blev enige om at reformere førtidspensionsreglerne i 2012.
Det viser en evaluering af reformen, som Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort.
I 2016 var der 24.200 færre førtidspensionister end forudsat i den politiske aftale.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Reformen har således opfyldt sit erklærede mål om, at færre skulle på varig offentlig forsørgelse. Men udviklingen har været kraftigere end forudsat, fremgår det af evalueringen.
Læs også: Ministeriet evaluerer: Reform af førtidspension og fleksjob godt på vej
Og det er ikke nødvendigvis en god nyhed, lyder det fra såvel socialrådgiverne som Danske Handicaporganisationer.
- Det er simpelthen for svært at få førtidspension, siger Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, kender til eksempler på folk med hjerneskader eller udviklingshæmmede, der ikke kan få førtidspension.
- De tal viser, at man er gået for langt over i den anden grøft. Der er nok nogle, der skulle have haft førtidspension, som tydeligvis ikke får det længere. Og det er et problem, siger han.
Førtidspension
Læs mere om forløbet efter reformen af førtidspension på vores temaside. Bl.a.:
- Tendens: Alvorligt syge flytter for at få førtidspension
- Partier anklages for at trække tiden med evaluering af førtidspensionsreform
- De seks største kommuner kræver ændring af førtidspensionsreformen
Det er især borgere over 40 år, der i mindre grad end ventet får førtidspension. Antallet af borgere over 40 år, der får førtidspension, er kun på en tredjedel af det, politikerne havde regnet med.
Det hænger sammen med, at borgerne over 40 år er betydeligt længere tid i de såkaldte ressourceforløb, end det var forudsat.
Ressourceforløb er betegnelsen for, at det offentlige forsøger at hjælpe en borger til at komme i arbejde eller i hvert fald få udviklet sin arbejdsevne.
Det kan for eksempel være gennem misbrugsbehandling eller støtte til at komme ud blandt andre, hvis man eksempelvis lider af social angst. Men ifølge evalueringen er det langt fra alle borgere, der er tilfredse med hjælpen.
45 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres ressourceforløb. Men blandt borgere over 40 år er det kun 37 procent, der er tilfredse eller meget tilfredse.
Majbrit Berlau mener, at det er et problem, at ressourceforløbene, som hun overordnet set støtter, trækker ud.
- Den tid, der går, og den usikkerhed, der er, er ekstremt stressende for de her mennesker, der i forvejen har så lidt at give af, siger Majbrit Berlau.
Når man er i ressourceforløb, modtager man en ydelse, der er på niveau med kontanthjælp.
/ritzau/
