Det er vigtigt, at vi er ude at markere hver eneste gang, vi oplever terror, så ingen er i tvivl om, hvad vi står for, og at vi samtidig tager klart afstand fra al vold og terror, fordi det er så langt fra islam, som man kan komme.
Det siger besøgsansvarlig Imaduddin Mailk fra Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre, der er Danmarks ældste med en menighed på omkring 700 medlemmer.
Derfor handlede fredagsbønnen 9. januar - blot to dage efter terrorangrebet på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo i Paris også om radikalisering af unge muslimer og om at tage afstand fra vold og terror.
- Vi mener, at det er vigtigt, at man er integreret og bidrager positivt til det samfund, man lever i og føler en loyalitet over for det land, man bor i. Derfor er der herfra en stor opfordring til uddannelse, siger han og fortsætter:
- Moskeer og andre - generelt alle danskere - må melde sig på banen for at stoppe radikaliseringen. Ikke mindst i de i moskeer, hvor man kan se, at der er et særligt problem.
- Det er et samfundsanliggende, siger han og understreger, at der ikke er radikaliserede unge i Nusrat Djahan Moskeen.
Han er dermed på linje med imam Fatih Alev, der siger, at det er "helt afgørende", at moderate imamer giver de radikale grupper et modspil til de radikale miljøer, der forsøger at lokke unge mennesker ind i deres cirkler.
- Man er ikke i moskeerne helt bevidst om, at man faktisk har et stort problem. Mange moskeer fungerer jo på den måde, at der kommer imamer ind udefra, som ikke taler dansk, og som slet ikke kender den danske hverdag, og som rejser igen efter nogle år, siger han.
- Så de unge overlades til andre, og så er der radikale grupper, som er klar til at lokke dem ind i deres cirkler. Og de arbejder desværre på dansk. Så når de legitimerer deres syge tanker med islam, så har vi så brug for en modgift fra kompetente, muslimske lærd, siger Fatih Alev.
