Nationalpartiet opgiver at nå de nødvendige 20.260 godkendte vælgererklæringer før deadline 3. juni, oplyser partiet til Ritzau.
I stedet vil partiets kandidater gå efter at stille op som løsgængere, fortæller partiets formand, Kashif Ahmad.
På nuværende tidspunkt mangler partiet fortsat knap 6000 vælgererklæringer for at kunne stille op til valget.
- Det er de kolde facts og utrolig trist, når vi står og mangler knap 6000 vælgererklæringer og har et sted mellem 15.000 og 18.000 vælgererklæringer ude mellem kommuner og borgere, siger Kashif Ahmad til Ritzau.
- Vi må indse, at det går så langsomt, at vi ikke når det før fristen 3. juni. Det ville blive meget svært at nå, og derfor offentliggør vi nu, at vi stiller op som løsgængere, tilføjer han.
Læs mere om nationalpartiet her
I forlængelse nævner Kashif Ahmad, at selvom partiet ikke lykkedes med forsøget denne gang, så kommer Nationalpartiet 100 procent til at stille op som parti ved næste valg.
Partiformanden stiftede Nationalpartiet for lidt over et halvt år siden sammen med sine to brødre. Siden kom digteren Yahya Hassan til under stor mediebevågenhed.
Allerede onsdag gav Kashif Ahmad udtryk for, at partiet er stærkt kritisk over for den proces, der kræves for at få erklæringerne i hus.
- Det er et udtryk for et meget bureaukratisk og udemokratisk system, sagde partiformanden onsdag til Ritzau.
Han er frustreret over, at kommunerne rent faktisk har godkendt mere end 30.000 vælgererklæringer.
Mere end halvdelen af dem er bare ikke nået det sidste stykke vej fra underskriveren og ind på partikontoret, og så tæller de ikke.
Til valget kan man enten stille op for et af de otte partier, der blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011, og som automatisk er opstillingsberettigede, eller for Kristendemokraterne eller Alternativet, der også allerede er opstillingsberettigede.
Kandidater, der ønsker at opstille uden for partierne, skal sammen med kandidatanmeldelsen indlevere underskrifter fra mindst 150 og højst 200 stillere i den opstillingskreds, hvor kandidaten stiller op.
Indtil nu er komikeren Jacob Haugaard den eneste, der er blevet valgt som løsgænger til Folketinget i 1994.
FAKTA: Svært at komme i Folketinget som løsgænger
Nationalpartiets kandidater stiller op som løsgængere. Partiet opgiver at blive opstillingsberettiget.Nationalpartiet igangsætter sin nødplan for at komme i Folketinget.
Partiet opgiver at få de påkrævede 20.260 godkendte vælgererklæringer for at kunne stille op til det kommende folketingsvalg, som afholdes 18. juni.
Partiets kandidater vil som nødplan nu stille op som løsgængere, hvilket kun kræver 150 underskrifter i opstillingskredsen, men det er meget vanskeligt at blive valgt til Folketinget uden for partierne:
* Et folketingsmedlem, som ikke er medlem af en partigruppe, kaldes en løsgænger.
* Normalt bliver folketingsmedlemmer løsgængere, fordi de bliver uenige med deres partigruppe, og derefter enten vælger selv at forlade partigruppen eller også bliver smidt ud af partigruppen.
* Hvis en enkeltperson uden at være tilknyttet et parti vil vælges ind i Folketinget, kræver det over 20.000 personlige stemmer.
* 20.000 personlige stemmer var nok til at komme i top-10 blandt de politikere, der blev valgt ind i Folketinget ved det seneste valg i 2011.
* Socialdemokraten Bjarne Laustsen fik 18.733 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds og snuppede 10.-pladsen. Den nuværende justitsminister, Mette Frederiksen (S), fik 21.847 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds som nier på listen.
* Det er kun lykkedes for komikeren Jacob Haugaard at blive valgt til Folketinget som løsgænger uden tilknytning til et parti. Det var ved valget i 1994. Han fik 23.253 personlige stemmer i den daværende Aarhus Amtskreds. Han var løsgænger indtil valget i 1998.
* Hans Schmidt var teknisk set opstillet som løsgænger ved valget i 1953, men i praksis opstillet og valgt ind som repræsentant for det tyske mindretal. Han blev ved de efterfølgende folketingsvalg i 1957 og 1960 valgt ind for Slesvigsk Parti.
Kilder: Folketingets hjemmeside.
