Vi vil ikke pege på nogen på forhånd.
Med den melding har det grønlandske socialistparti Inuit Ataqatigiit (IA) åbnet døren til et uventet efterspil på torsdagens folketingsvalg.
De to blokke ligger så tæt på hinanden i meningsmålingerne, at de fire mandater, der skal fordeles på Færøerne og i Grønland, kan blive afgørende for, om statsministeren fremover skal hedde Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen.
Folketingsvalget 2015
Det vil dog være et nybrud, hvis et eller flere af de nordatlantiske mandater ender med at støtte den modsatte blok i forhold til deres traditionelle ståsted, påpeger lektor Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet.
Han har forsket i mandaternes historiske betydning for den danske regeringsdannelse.
- Vi har ikke set nogen iøjnefaldende eksempler på, at folk, der burde støtte den ene side, er endt med at støtte den anden, forklarer han til Ritzau.
IA er ikke ene om at lægge op til forhandlinger med begge statsministerkandidater.
Det Republikanske Parti på Færøerne, der fra 2001 til 2011 var i Folketinget som opbakning til rød blok, har meddelt Politiken, at man heller ikke vil fastlægge sin støtte på forhånd.
Asbjørn Skjæveland finder det ikke overraskende, at de to røde partier flirter med blå blok, da det giver dem en bedre forhandlingsposition. Men:
- Jeg har svært ved at se, hvorfor Socialdemokraterne ikke skulle tilbyde dem lige så meget som de borgerlige, påpeger forskeren.
IA har flere gange ytret ønske om, at en kommende regering opretter et nyt ministerium med ansvar for Rigsfællesskabet og det arktiske område.
Republikanerne vil derimod have en kommende statsministers anerkendelse af, at Færøerne har ret til at formulere sin egen grundlov.
Men uanset om de nordatlantiske mandater får forhandlet sig frem til politiske indrømmelser, så vil det være fornuftigt for den kommende regering at genoverveje den politiske tilgang til Grønland og Færøerne.
Det mener lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.
- Der er et reelt behov for at se nærmere på det politiske forhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland, vurderer han over for Ritzau.
- Mange af de politiske udfordringer og muligheder, der er i Arktis, har betydning mange steder i det danske system. Her har den danske stat ikke altid været lige god til at koordinere og prioritere, påpeger forskeren.
Han henviser til, at de arktiske spørgsmål i dag er fordelt på flere forskellige ministerier som eksempelvis Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.
FAKTA: Der er også folketingsvalg i Nordatlanten De fire folketingsmandater, som fordeles på Færøerne og Grønland, ser ud til at få afgørende betydning.* Færøerne og Grønland har hver især to mandater i Folketinget, som afgøres ved selvstændige valg samme dag, som der afholdes valg i Danmark.
* Ved det seneste valg i 2011 gik Færøernes mandater til Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, som støtter rød blok, og Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin, som støtter blå blok.
* Grønlænderne valgte Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen fra Siumut, som begge har støttet rød blok.
* De nordatlantiske mandater har især i to tilfælde haft stor betydning for regeringsdannelsen i Danmark:
* I 1971 tøvede grønlandske Moses Olsen med at pege på Jens Otto Krag (S), som behøvede støtten for at tilbageerobre statsministerposten fra Hilmar Baunsgaard (R). Olsen endte dog med at støtte Krag.
* I 1998 fastholdt Poul Nyrup Rasmussen (S) overraskende statsministerposten, efter at Uffe Ellemann-Jensen (V) havde ligget til sejr gennem valgkampen.
* Nyrup kom på 90 mandater, da færingerne overraskende valgte Jóannes Eidesgaard fra Javnaðarflokkurin frem for den borgerlige Edmund Joensen.
* Eidesgaard kom sidenhen i centrum, da han ikke ville deltage i afstemningen om, hvem der skulle være Folketingets formand.
* Således endte afstemningen mellem Birte Weiss (S) og Ivar Hansen (V) med 89 stemmer til hver, og Hansen fik formandsposten efter lodtrækning.
Kilder: Folketinget, DR, Information, m.fl.
