Regeringen har indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om det danske EU-forbehold på retsområdet, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen vil blive præsenteret klokken 12.30 onsdag.
Danskerne skal senest til stemmeurnerne for at forholde sig til retsforbeholdet ved udgangen af marts 2016. Det erfarer Ritzau.
De såkaldte ja-parter ønsker at udskifte retsforbeholdet, der i dag holder os uden for store dele af EU's fælles retspolitik, med en såkaldt tilvalgsmodel.
Siger danskerne ja til det, vil det betyde, at vi også fremover kan deltage i politisamarbejdet Europol.
Alt tyder samtidig på, at partierne er enige om, at Danmark fortsat skal stå uden for en fælleseuropæisk flygtninge- og asylpolitik.
Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.
Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.
I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.
De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.
Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.
/ritzau/
