Ny rapport: Mobning fører til depression

Politik

28/01/2015 13:03

Suleman Haider

Chikane, udelukkelse og krænkende bemærkninger fra chefen kan være så skadeligt, at det fører til depression.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man gennem en længere periode har følt sig mobbet, har man otte gange større risiko for at udvikle en depression end de medarbejdere, der ikke føler sig mobbet. Det viser et nyt projekt fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, skriver Fagbladet 3F.

- Der er en usædvanlig stærk sammenhæng mellem at rapportere mobning og risiko for at udvikle en depression, siger Jens Peter Bonde, klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og en af forfatterne bag rapporten.

Rapporten er den hidtil mest omfattende undersøgelse af risikoen for depression ved mobning på arbejdspladsen.

Projektet blev søsat for fire år siden på baggrund af en debat i medierne om Arbejdsskadestyrelsens manglende anerkendelse af psykiske arbejdsskader. Dengang gav styrelsen udtryk for, at man manglede dokumentation for sammenhængen mellem mobning og depression.

Ifølge Jens Peter Bonde er konklusionerne i den nye rapport dog ikke klokkeklare. Usikkerheden består i, at opfattelsen af mobning er subjektiv.

- Det, som én person oplever som mobning, bliver ikke nødvendigvis oplevet som mobning af andre, siger han Jens Peter Bonde.

Erhvervssygdomsudvalget under Arbejdsskadestyrelsen har endnu ikke taget stilling til rapporten. De kan derfor ikke sige, om rapportens konklusion vil medføre en ny praksis i forhold til psykiske arbejdsskade.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.