Den nye økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards (R) første opgave må være at sende regeringens prognosemagere tilbage til regnemaskinerne.
Sådan lyder den klare opfordring fra makroøkonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen.
- Regeringens vækstskøn i sidste uge var alt for optimistisk, men i lyset af de nye tal for den økonomiske vækst fremstår regeringens prognose mere end blåøjet.
- Herfra skal der lyde en klar opfordring til Morten Østergaard om at sende regeringens prognosemagere tilbage til regnemaskinen, så regeringens prognose igen kommer i trit med den økonomiske virkelighed, siger Peter Bojsen Jakobsen.
Som økonomi og indenrigsminister fremlagde Margrethe Vestager (R) i sidste uge regeringens skøn for den økonomiske vækst. Den vil blive 1,4 procent i år og to procent næste år.
Tre dage senere viste nye tal fra Danmarks Statistik, at økonomien gik baglæns med minus tre procent i andet kvartal og i første kvartal blev væksten nedjusteret med 0,8 procentpoint.
- Med den negative vækst i andet kvartal skal væksten i både tredje og fjerde kvartal være mere end 0,5 procent, før regeringens prognose kommer i trit med virkeligheden.
- Det er næppe realistisk, da europæisk økonomi er bremset op, og der fortsat kun er svag fremgang i danskernes private forbrug, siger Peter Bojsen Jakobsen.
Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen har taget konsekvensen af den sløje vækst i landene omkring Danmark og de nye nedslående tal for dansk økonomi, der viste, at væksten var gået i stå i andet kvartal.
- Privatforbruget er ikke begyndt at løfte sig trods høj forbrugertillid og væksten på flere af Danmarks større eksportmarkeder er bremset op. Vi venter nu en økonomisk vækst på bare 0,5 procent i år. Næste år vil væksten holde sig under en procent, begrunder Jes Asmussen i sin nye prognose.
Morten Østergaard (R), der tirsdag har fået overdraget nøglerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet, siger i tråd med Margrethe Vestager, at regeringens bud på væksten bygger på et neutralt skøn.
- Heldigvis er det sådan, at det ikke er et spørgsmål om politisk velbefindende, hvor stort vækstskønnet skal være. Det har vi dygtige folk til at lave, siger han og henviser til, at der kommer en ny Økonomisk Redegørelse senere på året.
Regeringen er afhængig af, at dens skøn for væksten nås, ellers ryger det offentlige underskud ud over kanten af euroreglernes maksimale tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).
/ritzau/
