Flere ledige kommer ind på det danske arbejdsmarked, der er hjulpet af et økonomisk opsving.
I september faldt bruttoledigheden med 600 personer til 106.600. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit er en god udvikling i økonomien med til at forkorte køen til jobcentret.
- Opsvinget har åbnet døren for mange danskere, der ellers tidligere har haft svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet.
- Dertil bidrager den meget lave ledighed til at øge jobsikkerheden hos den enkelte dansker, skriver han i en kommentar.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Det er sjette måned i træk med færre ledige, og siden arbejdsløsheden toppede under finanskrisen, er antallet af arbejdsløse faldet med omkring 60.000.
Samlet set er arbejdsløsheden på 3,9 procent. Det er uændret i forhold til de seneste måneder, men er det laveste niveau siden februar 2009.
Når tallet ikke falder, selv om der er færre ledige, skyldes det, at der kommer flere ind på arbejdsmarkedet. Det er både danskere og udlændinge.
Ifølge Sydbank er det positivt for dansk økonomi, at arbejdsløsheden ikke falder for kraftigt.
- Det afspejler delvist, at de danske virksomheder har været dygtige til at skaffe arbejdskraft i udlandet.
- For op mod halvdelen af de skabte job er blevet besat af udenlandsk arbejdskraft, der på den måde har spillet en helt uundværlig rolle i opsvinget, skriver makroøkonom Søren V. Kristensen i en kommentar.
Ifølge erhvervslivet betyder den lave arbejdsløshed, at der er mangel på hænder i flere brancher.
Det gælder blandt andet byggebranchen, hvor der et par år ude i fremtiden kan opstå problemer, lyder det fra cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri.
- Allerede nu er rekruttering af kompetente medarbejdere den største udfordring i byggeriet. Og det er en udfordring, der er kommet for at blive, skriver han i en kommentar.
FAKTA: Tre tal der siger noget om arbejdsmarkedet Danmarks Statistik leverer tre nøgletal, der hver for sig siger noget om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud.
Hvis man vil vide noget om, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark har det, er der tre tal, der er gode at kende:
* Arbejdsløshedstallet (eller den registerbaserede ledighed).
Opgøres hver måned på baggrund af antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
Nettoledigheden medtager ikke de aktiverede ledige, der skønnes at være jobparate. Det gør bruttoledigheden til gengæld.
* Beskæftigelsen (månedlig beskæftigelse for lønmodtagere).
Et forsøg på at lave en parallel til det såkaldte kongetal, som kendes fra amerikansk økonomi.
Opgørelsen laves på baggrund af indberetninger til Skat, og alle lønmodtagere i det offentlige og private tælles med uanset timetal. Opgørelsen tæller personer i alderen 16-64 år, som har bopæl i Danmark.
* Arbejdskraftundersøgelsen.
Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22.000 personer hvert kvartal.
Den opgør både ledighed, arbejdsstyrke og beskæftigelse efter nogle EU-definitioner, der gør det muligt at sammenligne landene på tværs.
Den kan også bruges til at belyse de ledige, der ikke får dagpenge eller kontanthjælp, og den kan anvendes til at vurdere ungdomsledigheden.
Kilde: Danmarks Statistik.
REGIONALFAKTA: Her er der flest ledige
Ifølge de nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik lå bruttoledigheden i september på 3,9 procent af arbejdsstyrken.
1. Ishøj: 6,8 procent.
2. Læsø: 6,3 procent.
3. Brøndby: 5,9 procent.
4. Aalborg: 5,4 procent.
5. Albertslund: 5,3 procent.
6. Langeland: 5,3 procent.
7. Samsø: 5,1 procent.
8. Lolland: 5,0 procent.
9. Odense: 5,0 procent.
10. Rødovre: 4,8 procent.
11. Vordingborg: 4,8 procent.
12. Aarhus: 4,7 procent.
13. Frederikshavn: 4,7 procent.
14. København: 4,7 procent.
15. Norddjurs: 4,7 procent.
16. Bornholm: 4,6 procent.
17. Høje-Taastrup: 4,6 procent.
18. Glostrup: 4,5 procent.
19. Guldborgsund: 4,5 procent.
20. Nordfyns: 4,5 procent.
21. Odsherred: 4,5 procent.
22. Hjørring: 4,3 procent.
23. Næstved: 4,3 procent.
24. Slagelse: 4,3 procent.
25. Svendborg: 4,3 procent.
26. Vesthimmerlands: 4,3 procent.
27. Fredericia: 4,2 procent.
28. Kerteminde: 4,1 procent.
29. Brønderslev: 4,0 procent.
30. Faaborg-Midtfyn: 4,0 procent.
31. Faxe: 4,0 procent.
32. Frederiksberg: 4,0 procent.
33. Helsingør: 4,0 procent.
34. Mariagerfjord: 4,0 procent.
35. Fanø: 3,9 procent.
36. Kalundborg: 3,9 procent.
37. Randers: 3,9 procent.
38. Gladsaxe: 3,8 procent.
39. Nyborg: 3,8 procent.
40. Sorø: 3,8 procent.
41. Stevns: 3,8 procent.
42. Esbjerg: 3,7 procent.
43. Herning: 3,7 procent.
44. Ringsted: 3,7 procent.
45. Sønderborg: 3,7 procent.
46. Vallensbæk: 3,7 procent.
47. Aabenraa: 3,6 procent.
48. Assens: 3,6 procent.
49. Haderslev: 3,6 procent.
50. Halsnæs: 3,6 procent.
51. Ikast-Brande: 3,6 procent.
52. Jammerbugt: 3,6 procent.
53. Odder: 3,6 procent.
54. Syddjurs: 3,6 procent.
55. Ballerup: 3,5 procent.
56. Hvidovre: 3,5 procent.
57. Struer: 3,5 procent.
58. Ærø: 3,5 procent.
59. Horsens: 3,4 procent.
60. Kolding: 3,4 procent.
61. Køge: 3,4 procent.
62. Tårnby: 3,4 procent.
63. Tønder: 3,4 procent.
64. Herlev: 3,3 procent.
65. Silkeborg: 3,3 procent.
66. Vejle: 3,3 procent.
67. Frederikssund: 3,2 procent.
68. Holbæk: 3,2 procent.
69. Morsø: 3,2 procent.
70. Roskilde: 3,2 procent.
71. Thisted: 3,2 procent.
72. Viborg: 3,2 procent.
73. Fredensborg: 3,1 procent.
74. Rebild: 3,1 procent.
75. Gentofte: 3,0 procent.
76. Hørsholm: 3,0 procent.
77. Middelfart: 3,0 procent.
78. Skive: 3,0 procent.
79. Hillerød: 2,9 procent.
80. Lejre: 2,8 procent.
81. Varde: 2,8 procent.
82. Billund: 2,7 procent.
83. Dragør: 2,7 procent.
84. Egedal: 2,7 procent.
85. Greve: 2,7 procent.
86. Holstebro: 2,7 procent.
87. Lemvig: 2,7 procent.
88. Lyngby-Taarbæk: 2,7 procent.
89. Rudersdal: 2,7 procent.
90. Vejen: 2,7 procent.
91. Favrskov: 2,6 procent.
92. Furesø: 2,6 procent.
93. Gribskov: 2,6 procent.
94. Ringkøbing-Skjern: 2,6 procent.
95. Hedensted: 2,5 procent.
96. Skanderborg: 2,5 procent.
97. Solrød: 2,4 procent.
98. Allerød: 2,0 procent.
Tallene i opgørelsen er sæsonkorrigerede og dækker over fuldtidsledige.
Kilde: Danmarks Statistik
/ritzau/
