Befolkningen får med det nye tilbud om borgerforslag mulighed for at sætte fokus på sager, som de ikke synes, politikerne har taget op.
Men det er et lillebitte appendix til folketyret, hvor borgerne i forvejen har mange andre muligheder for at komme frem med deres bekymringer.
Det siger professor emeritus Palle Svensson fra Institut for Statskundskab ved Aarhus, om muligheden for at borgere med 50.000 underskrifter kan sætte en sag på Folketingets dagsorden.
- Hvis politikerne har vedtaget noget omdiskuteret, så er der her en mekanisme, hvor befolkningen kan sætte fingeren på det ømme punkt. Såsom uddannelsesloftet, skatteskandalen eller offentlighedsloven, siger Palle Svensson.
- Det kan jo godt blive lidt ubehageligt for politikere, der gerne så en sag gå i glemmebogen, eller at de fik bedre tid til at rage kastanjerne ud af ilden.
Så han finder det positivt, at befolkningen med det nye tilbud kan give et stærkere udtryk, end hvis man skriver noget kritisk på Facebook.
- Omvendt har vi i Danmark allerede ret gode muligheder for at danne et nyt parti og stille op i politik, siger han.
- Der skal heller ikke ret mange mennesker med en sag til for at få folketingspolitikere i tale og få dem til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, siger han.
Han er derfor i tvivl, om forslaget får den store betydning.
- Det er jo den tyndeste form for direkte demokrati og kun en lillebitte tilføjelse til folketyret. Borgerne kan ikke med det her kræve en folkeafstemning eller selv formulere forslag til Folketinget.
- De kan kun bede om at få en sag drøftet i Folketinget. Men er der massiv politisk modstand, kan det gøres danske kort. Hvis man er rigtig flink, kan der nedsættes et udvalg, og så kommer der ikke mere ud af det, siger Palle Svensson.
/ritzau/
