Folk, der i dag er i slutningen af 50'erne, skal ikke som planlagt kunne se frem til at gå på folkepension som 67-årige. De må vente et år mere - til de er 68 år.
Sådan lyder forslaget fra den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der dermed lægger op til at fremrykke en væsentlig del af den såkaldte velfærdsaftale fra 2006. Det skriver Politiken fredag.
Den levetid, vi danskere i fremtiden kan forvente, ser nemlig ud til at stige mere, end politikerne regnede med dengang. Faktisk med et år.
- Jeg anerkender, at det her er et meget væsentligt spørgsmål, og derfor synes jeg også, det er rimeligt at komme med forslaget på den her side af et valg, siger Morten Østergaard til Politiken.
Han tilføjer, at manøvren vil give et "markant bidrag" til at få Danmark på ret økonomisk kurs og ud af den såkaldte hængekøjeproblematik, som økonomer ellers forudser på lang sigt for dansk økonomi.
Læs også: Staten mangler snart penge til folkepensionen
Alternativet til den højere pensionsalder er ifølge Østergaard at spare eller beskatte sig ud af problemerne.
I velfærdsaftalen var intentionen, at en dansker gennemsnitligt højst må være på pension i 14,5 år. Ifølge Jyllands-Posten burde pensionsalderen derfor hæves til 69,5 år fra 2030.
- Det er evident, at man ikke når ned på de 14,5 år med folkepension, som man aftalte i velfærdsaftalen, siger professor i økonomi Torben M. Andersen til avisen.
For at blive til virkelighed kræver De Radikales forslag opbakning fra partierne i forligskredsen.
Konservative bakker op De Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen, bakker op om et kravet fra De Radikales leder. I 2006 var Brian Mikkelsen og VK-regeringen med til at forhandle velfærdsaftalen på plads med Socialdemokraterne og De Radikale. - Vi lever nu længere. Derfor må pensionsalderen følge, så vi kan finansiere vores velfærdssamfund med ordentlige sygehuse, uddannelser og så videre. Vi er nødt til at vise økonomisk ansvarlighed, siger Brian Mikkelsen. Han kalder det "interessant", at De Radikale vil lade danskerne gå et år senere på folkepension. De Konservative vil gerne revidere velfærdsaftalen, siger han. - Hvis vi ikke er ansvarlige og træffer de nødvendige beslutninger, så bliver regningen smidt i børneværelset. Så kommer vore børn og unge til at finansiere, at vi ikke tør være politikere, siger Brian Mikkelsen. SF vil ikke forlænge folkepensionsalderen, da det skaber usikkerhed, siger finansordfører Jonas Dahl. - Der er behov for tryghed om vor pension. De mennesker, der går på pension de kommende år, skal vide, hvad de har at forholde sig til, siger Jonas Dahl. Derimod støtter den borgerligt-liberale tænketank, Cepos, forslaget. - Det vil give et mærkbart løft til beskæftigelsen, og det har vi brug for. For det første vil det afhjælpe problemet med, at Danmark kun står til den sjette laveste økonomiske vækst ud af 34 OECD-lande frem mod 2030, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen. Så modvirker forslaget mange års massive offentlige underskud, mener han. Økonom: Hurtigere forhøjelse af pensionsalder er ikke nok At hæve pensionsalderen hurtigere end ventet kan ikke løse hængekøje-problemet alene, siger Bo Sandemann. Der skal flere forslag på bordet end at hæve pensionsalderen før tid, hvis man skal løse det såkaldte hængekøje-problem, som dansk økonomi står over for fra omkring 2020 til 2040. - Min umiddelbare forventning er, at det kan ikke trække det hele. Det kan jeg ikke forestille mig. Mit gæt er, at det måske kan tage halvdelen. Det er klart, at man skal regne nærmere på det. Ifølge økonomiprofessoren kan forslaget blive en del af den cocktail af ændringer, der skal bringe statsbudgetterne i plus i årene fremover. - Der er ikke nogen løsninger, hvor vi ikke rammer nogle. Om det så er ydelserne, vi sætter ned, eller om vi øger pensionsalderen. Spørgsmålet er, hvordan man mikser forslagene, så man får en passende blanding af, hvordan man bliver berørt. Der må politikerne lægge hjernerne i blød. Et af de forslag, som politikerne kunne tage i brug, er en omlægning af skatten fra arbejde til ejendom. - Ejendomsværdiskatten vil især give noget til sidst i perioden. Hvis man begynder at lade ejendomsskatterne følge ejendomspriserne, så vil man få mere, desto før man ophæver skattestoppet, siger Bo Sandemann. Selvom løsningen på hængekøje-problemet ikke behøver at blive løst inden valget, så bliver det et problem, der skal tages hånd om i den kommende valgperiode. - Det skal selvfølgelig gøres så snart som muligt. Men det haster ikke mere, end at vi har tid til at kigge på det de næste par år. /ritzau/
