- Der er klare tegn på, at dansk økonomi er på vej ind i et opsving. Vi har lagt krisen bag os.
Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), som tirsdag fremlagde regeringens skøn for blandt andet vækst og ledighed i Økonomisk Redegørelse.
I den seneste Økonomisk Redegørelse fra december forventede regeringen en vækst på 1,4 procent i år. Det tal blev opjusteret til 1,6 procent, da regeringen i slutningen af marts præsenterede det såkaldte konvergensprogram.
Og med den nye Økonomisk Redegørelse opjusterer regeringen igen en smule. Regeringen forventer nu en vækst på 1,7 procent i år og 2,0 procent i 2016, fremgår det af redegørelsen.
- Når vi opjusterer vores vækstprognose, skyldes det, at oliepriserne er faldet, euroen er svækket i forhold til dollaren, og renten er gået ned. Alle de elementer bidrager hver for sig til en styrkelse af dansk økonomi, siger Morten Østergaard.
Trods den nye opjustering er regeringen fortsat mere forsigtig end vismændene, som i deres forårsrapport - der også blev fremlagt tirsdag - forventer en vækst på 1,9 procent i år.
Ifølge Morten Østergaard er fremgangen i dansk økonomi tydeligst på arbejdsmarkedet, hvor mere end 38.000 personer er kommet i privat beskæftigelse siden midten af 2013.
Regeringen forventer nu, at både væksten vil stige, og at flere vil komme i job de kommende år. Også landene omkring Danmark vil opleve vækst over "en bred kam" i de kommende år og dermed understøtte dansk eksport.
- Vi tror på, at opsvinget er bredt funderet. Sidste år kom der gang i eksporten, men nu er der også tegn på, at den hjemlige økonomi kommer med, siger Morten Østergaard.
Han mener samtidig, at der nu er rettet på de "de ubalancer, der blev skabt under 00'ernes bobleøkonomi":
- Virksomhederne har genvundet den tabte konkurrenceevne, og familiernes økonomi er sundere. Det går godt i dansk økonomi, men vores ambitioner rækker videre. Vi skal sikre, at fremgangen kan blive langvarig og holdbar og ikke stoppes af mangel på arbejdskraft og uholdbare lønstigninger som i nullerne, siger Morten Østergaard.
Han taler dermed for, at den kommende regering skal fortsætte de seneste års reformer, hvor der blandt andet er ændret på efterløn, dagpenge, skat, kontanthjælp, førtidspension, og SU-systemet for at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet.
Regeringen går næsten til kanten med økonomien At det går fremad for dansk økonomi kan ingen nyhedslæser være i tvivl om, efter at såvel de økonomiske vismænd som regeringen selv har fremlagt deres bud på, hvordan udviklingen bliver de kommende år. Men selvom den økonomiske vækst er tilbage på sporet, og flere og flere danskere kommer i job, så bevæger regeringen sig tæt på grænsen for, hvor store de offentlige underskud må være, konstaterer flere økonomer. - Med tanke på, at der tegner sig et tydeligt økonomisk opsving over de kommende år, mener vi, at det er unødvendigt, at finanspolitikken køres lige til grænsen, skriver Nykredits chefanalytiker, Tore Stramer, i en kommentar. - Det bør være i de gode tider, at de offentlige kasser igen fyldes op og dansk økonomi gøres mere robust over for fremtidige økonomiske tilbageslag. Det strukturelle underskud ventes at blive 0,6 procent i år, hvor det faktisk kun må være 0,5 procent ifølge den danske budgetlov. Regeringen forklarer, at den faktisk havde planlagt efter at følge budgetlovens regler, men blandt andet færre indtægter fra nordsøolien er kommet i vejen. Regeringen regner med, at den offentlige saldo vil vise et underskud på 1,3 procent af bruttonationalproduktet i år. Det er langt inden for de tilladte minus tre procent, men det skyldes udelukkende den såkaldte "pensionsfinte", påpeger økonomerne. Pensionsfinten går ud på, at nogle danskere har kunnet opnå en rabat ved at betale skat af deres pensioner nu frem for på udbetalingstidspunktet. Næste år venter regeringen således, at underskuddet bliver på 2,5 procent af bruttonationalproduktet. - Det forudsætter dog, at regeringens nye prognose for den offentlige udgiftsvækst holder stik – den er nemlig blevet revideret, skriver Danske Banks cheføkonom Steen Bocian. Han påpeger, at regeringen nu kun regner med, at de offentlige udgifter vil stige 0,8 procent i år, hvor regeringen i december regnede med en stigning på 1,5 procent./ritzau/
