2.720.000 danskere var sidste år til behandling, screening eller undersøgelse på landets hospitaler. Dermed steg aktiviteten i sygehusvæsnet med 6,2 procent fra 2013 til 2014, viser nye tal fra Danske Regioner.
- Det er helt vildt, at hver anden af os er i forbindelse med sygehusvæsnet i løbet af et år, siger Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner.
Fremtidens hospitaler
Alle historier om det historiske hospitalsbyggeri - også fra udgivere, der er aktive på DenOffentlige - bliver samlet på vores temaside om Fremtidens hospitaler. Klik her og få overblik.
Mangler din historie? - skriv og hør mere om mulighederne.
Forklaringen skal findes i, at der bliver foretaget flere screeninger, blandt andet for tarmkræft. Derudover oplever regionerne, at praktiserende læger tøver mindre med at henvise patienter til yderligere undersøgelser, hvis de er i tvivl.
Bent Hansen nævner som eksempel, at patienter, der kommer til deres praktiserende læge med brystsmerter, nu som standard bliver henvist akut til undersøgelse for dårligt hjerte.
Det er blevet kutyme, efter en sag, hvor en læge overså en hjertesygdom hos en ung kvinde, der endte med at dø.
Selvom den øgede aktivitet koster penge, understreger Bent Hansen, at der er tale om en god udvikling, og han regner med, at tendensen vil fortsætte.
- Vi kan se, at den gennemsnitlige levealder stiger, og patienttilfredsheden stiger også. Så på den måde er det godt, og der bliver leveret af vores personale, lyder det fra regionernes førstemand.
Stigningen i aktiviteten i 2014 er større end ventet. Da regeringen og regionerne fastlagde de økonomiske rammer for sundhedsbudgetterne det år, var der kun regnet med halvt så stor stigning.
Mandag mødes Danske Regioner med regeringen for at aftale rammerne for næste års budgetter.
Ifølge Bent Hansen skal der minimum tilføres to milliarder kroner, hvis man skal undgå nye sparerunder, især på grund af de meget omtalte stigende udgifter til sygehusmedicin.
Fakta om sygehusenes økonomi
- De fem danske regioner havde i 2014 et driftsbudget på 102.618 milliarder kroner til sundhedsvæsnet.
- I 2007 brugte sygehusene godt fire milliarder kroner på medicin. Sidste år var tallet 7,2 milliarder, og det ventes at lande på omkring otte milliarder i år.
- Tre lægemidler koster tilsammen omkring en milliard kroner årligt. Det er produkterne Humira, Remicade og Enbrel, der alle bruges til behandling af såkaldte inflammatoriske sygdomme.
