Socialdemokraterne ser positivt på kommende togudbud

Infrastruktur

01/12/2015 22:19

Nick Allentoft

Selv om DSB mener, at udlicitering af flere togstrækninger bliver svært, er Socialdemokraterne positive.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Transportministeriet har givet DSB en garanti mod nye udbud på jernbanen frem til 2020. Men spørger man DSB's topchef, Flemming Jensen, bør man tænke sig grundigt om, hvis man til den tid ønsker mere privat togkørsel. 

Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, kan dog sagtens se en kommende udbudsrunde engang i fremtiden.

- Vi fører ikke nogen religionskrig mod at sende nye ting i udbud. Vi synes, at DSB skal være krumtappen i banenettet, men vi kan sagtens se en ny udbudsrunde på et tidspunkt. Det skal bare give mening, siger han til Ritzau.

Læs også: DSB og Arriva i debat om fremtidens togdrift

Rasmus Prehn mener, at man skal vente til efter garantien fra Transportministeriet udløber i 2020, og derefter overveje om et udbud giver mening.

- Jeg synes ikke, det er noget, vi skal sætte turbo på nu, men man kan godt forestille sig, at vi laver udbudsrunder på et tidspunkt.

Spørgsmål: Har du nogen forslag til, hvordan sådan en runde kunne forløbe?

- Man kan for eksempel lade sig inspirere af det, man har gjort i Nordjylland, hvor nordjyske baner overtager flere af de strækninger, DSB kørte på tidligere.

- Der kan være udfordringer ved sådan et forslag, for eksempel skal vi ikke have tog, hvor man skal skifte flere gange, fordi man passerer forskellige selskabers udbudsområder. 

- Så der er udfordringer ved det. Men der kan være steder, hvor det giver rigtig god mening.

I dag er Arriva udbyder af togdrift på bestemte strækninger i Midt- og Vestjylland.

Rigsrevisionen konkluderede i 2012, at staten har sparet over 300 millioner kroner i perioden 2003-2010 ved at udlicitere de jyske strækninger.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.