Studerende får mere fleksibilitet mellem job og studier

06/12/2018 15:50

Nick Allentoft

Et enigt folketing står bag en aftale, der skal give studerende tid til at arbejde mere inden en kandidatgrad. Studerende er glade.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er realistisk, at flere unge kommer i arbejde, allerede efter at de har færdiggjort en bachelorgrad på universitetet. Erhvervslivet vil nemlig gerne have dem.

Det siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) torsdag.

- Erhvervslivet vil gerne have stor vekselvirkning mellem universiteterne og virksomhederne. 

- Der er ikke nogen bachelorer, der har turdet springe fra deres studie, fordi som det er i dag, har de intet krav på at komme tilbage og læse en kandidat, siger han.

Men det bliver ifølge ministeren ændret med en politisk aftale, der blev fremlagt torsdag. Den er en del af en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Der åbnes med aftalen for, at studerende skal have garanti for at blive optaget på en kandidat i naturlig forlængelse af bachelorgraden, i op til tre år efter at bacheloren er færdiggjort.

Desuden skal studerende oftere kunne vælge at læse en kandidat på deltid.

På den måde kan studerende få erhvervserfaring i virksomheder, der dermed også ifølge ministeren spiller en rolle i uddannelsesforløbene.

I øjeblikket fortsætter omkring ni ud af ti på en kandidatuddannelse direkte efter bacheloren, siger Ahlers, og det skyldes ifølge ham i høj grad frygt.

- Hvis man stopper, er man måske "the odd one" (den mærkelige, red.). En drop out. Og det vil man ikke være.

- Derfor vælger alle de gode studerende at køre direkte videre, og så ved erhvervslivet godt, at de kan ikke få de gode bachelorer.

- Det er det, vi ændrer ved at lave den her kulturforandring. Så håber vi, at de studerende tør noget mere, og at erhvervslivet så samtidig klart går ud og siger, at så vil de gerne ansætte dem, (bachelorerne, red.) siger Ahlers.

Hver fjerde, der har taget en kandidatgrad, har et halvt år efter endt uddannelse endnu ikke fået sig et job, viser tal fra 2016 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Men den høje arbejdsløshed bekymrer ikke ministeren.

Ahlers har allerede haft samtaler med blandt andet TDC, Microsoft og Mærsk, der har givet udtryk for, at de gerne føjer bachelorer til medarbejderstaben.

Læs mere om DenOffentlige

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

- De vil altid gerne have nogle meget veluddannede, men de forstår godt, at de selv er en del af uddannelsen, og derfor vil de også være med til at skabe den vekselvirkning, som jeg håber, at vi får ud af det her.

- Så erhvervslivet vil meget gerne have dem, siger han.

Tiltaget er en del af en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, som blevet fremlagt torsdag. Et enigt folketing står bag aftalen, der ventes at træde i kraft omkring 1. juli 2019.

 

Studerende er glade for farvel til udskældt karakterbonus

Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, er glad for, at den såkaldte karakterbonus for tidlig studiestart bliver afskaffet.

- Den blev oprettet udelukkende med det formål at presse folk igennem systemet, og det synes vi, er et ringe formål, siger Sana Mahin Doost.

Også fra interesseorganisationen Danske Universiteter modtages aftalen med glæde. 

- Karakterbonussen har aldrig været sagligt funderet. At man bliver belønnet for hurtighed frem for faglighed, har aldrig været vores kop te, siger direktør Jesper Langergaard.

Med aftalen afskaffes den såkaldte karakterbonus, der giver de studerende mulighed for at gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de startede på et studie inden for to år efter for eksempel gymnasiet. 

Samtidig udvides retskravet, så de studerende får mulighed for at begynde en kandidatoverbygning op til tre år efter endt bachelor.

Den del er vigtig, fordi uddannelserne skal afspejle det arbejdsmarked, der venter, lyder det.

- De studerende skal ud i et komplekst erhvervsliv, som kræver fleksibilitet. Derfor skal uddannelserne også være fleksible, siger Jesper Langergaard.

For de studerende kan det give et tiltrængt nyt perspektiv på uddannelsen. De får mulighed for eksempelvis at tage på udlandsophold eller få erhvervserfaring efter færdiggjort bachelor, lyder det fra Sana Mahin Doost.

- Vi får mulighed for at stoppe op og gøre noget andet end at have hovedet nede i bøgerne. Og måske prøve vores evner af i praksis. Det vil mange studerede få glæde af, siger hun.

Hun havde dog gerne set, at politikerne var gået et skridt længere med fleksibiliteten. 

- Vi kunne også godt have tænkt os, at man havde taget fat på både fremdriftsreformen, der er med til at presse de studerende igennem studierne, og uddannelsesloftet, der får de unge til at frygte, at de vælger et forkert studie, siger hun.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.