Det er ikke, fordi det har skortet på kritik af Udlændingestyrelsens rapport om forholdene i Eritrea. Selv nogle af hovedforfatterne har kaldt den for "makværk".
Og selvom rapportens hovedpointer først fik styrelsen til at vurdere ét omkring ret til asyl og siden noget andet, så mener Udlændingestyrelsen ikke desto mindre, at rapporten er så vellykket, at metoden vil blive brugt i fremtidige rapporter også.
Det fremgår af den redegørelse, som Udlændingestyrelsen tirsdag aften sendte til Justitsministeriet - den anden på to dage - i forbindelse med det kaotiske forløb omkring Eritrea-rapporten.
Metoden bag rapporten var et nybrud med det, som Udlændingestyrelsen hidtil har gjort, når den lavede landerapporter til brug for behandlingen af asylansøgninger.
Kort fortalt gjorde Udlændingestyrelsen det, at man i selve rapporten opsummerede dele af det, kilderne havde forklaret udlændingestyrelsen, mens man så placerede kildernes udsagn i fuld længde i et digert bilagsværk neden under.
Læs mere om Eritrea-skandalen her
Efterfølgende har flere navngivne kilder så sagt fra over for rapporten. Eksempelvis har FN's Flygtningehøjkommissariat gjort det klart, at man har "en række bekymringer, hvad angår metodologien i rapporten".
Alligevel står Udlændingestyrelsen nu fast på, at metoden er "den mest objektive", hvorfor man også fremover vil gå frem efter samme metode i andre landerapporter.
Udlændingestyrelsen frikender i øvrigt sig selv for at have ligget under for politisk pres, selvom daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) lancerede rapporten om Eritrea med en bemærkning om, at hun nu ville "sætte ind" over for de mange asylansøgere fra Eritrea.
Den nuværende justitsminister Mette Frederiksen (S) kalder forløbet omkring Eritrea-rapporten for "rodet". Men hun erklærer samtidig sin fulde tillid til styrelsen.
- Jeg har altid tillid til danske myndigheder, siger Mette Frederiksen, der samtidig erklærer sig tilfreds med, at det i anden omgang lykkedes Udlændingestyrelsen at svare på de spørgsmål, som hun rent faktisk havde stillet om forløbet bag rapportens tilblivelse.
Meldingen om, at udlændingestyrelsen vil fortsætte sin praksis fra Eritrea-rapporten, undrer SF's retsordfører Karina Lorentzen.
- Det mest mærkværdige er, at man fra Udlændingestyrelsen lægger op til at fortsætte med at følge den nye model for fact finding-rapporter. Vi har ikke oplevet kritik på denne måde af den gamle model, mens denne har været ude for massiv kritik, siger hun.
Men er den i forvejen omfattende Eritrea-sag så slut her? Næppe.
Ombudsmanden har tidligere sagt, at han overvejer at gå ind i sagen. Det har han hidtil afholdt sig fra, mens Udlændingestyrelsen lavede sine redegørelser, og justitsministeren understreger da også onsdag, at hun nu afventer ombudsmandens træk.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen fæster nu sin lid til, at ombudsmanden vil tage Eritrea-sagen op.
- Jeg håber, at ombudsmanden går ind i sagen. Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål, siger hun.
/ritzau/
