Det er en god forretning både for den enkelte og for samfundet, når en ledig uden uddannelse på enten kontanthjælp eller dagpenge får en uddannelse som for eksempel sosu-hjælper, tømrer eller kontorassistent.
Det konkluderer en ny undersøgelse udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet, skriver Jyllands-Posten.
Undersøgelsen, hvor ministeriet har sammenlignet flere hundrede lediges historik, viser, at en kontanthjælpsmodtager, der får en uddannelse, samlet tjener 1,8 millioner kroner mere over et arbejdsliv.
På samme måde får staten et nettooverskud på 1,2 millioner kroner, når en kontanthjælpsmodtager får en uddannelse.
- Det, vi har troet og sagt i mange år, kan vi nu dokumentere, er rigtigt: For dig og for samfundet er der en kæmpe gevinst ved at tage en uddannelse, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til Jyllands-Posten om resultaterne.
Til gengæld viser undersøgelsen også, at der ikke er en gevinst ved, at en ledig, der i forvejen har en uddannelse, uddanner sig yderligere.
Hidtil har effekten af uddannelse til ledige været uklar og et stridspunkt.
Socialdemokraterne har længe ønsket mere uddannelse og opkvalificering, mens Venstre har frygtet, at det er spild af penge.
Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Rosholm er der brug for flere studier, før man endeligt kan konkludere, at uddannelse entydigt er et godt middel mod ledighed.
Han henviser til, at flere studier tidligere har vist en negativ effekt.
- Når det drejer sig om uddannelse af ledige, peger analyserne i mange forskellige retninger. Der er ingen tvivl om, at uddannelse generelt er godt. Men det kræver, at de, der skal deltage, er motiverede og har lyst til det, siger Michael Rosholm til Jyllands-Posten.
