Dansk Folkeparti blev en af de helt store vindere ved folketingsvalget torsdag. Partiet blev det næststørste, kun overgået af Socialdemokraterne, og gik fra 22 til 37 mandater.
Ifølge Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er en god del af partiets succes formentlig baseret på vælgernes utilfreds med Socialdemokratiet og Venstre.
Folketingsvalget 2015
- I forhold til Socialdemokratiet er der en opfattelse af, at de har ført en for blå politik. For Venstres vedkommende er der to ting: Den ene er Løkke selv og de problemer, der har været for ham, og den anden er tankerne om nulvækst, siger han.
- Men for at man kan kapitalisere på utilfredsheden med andre partier, er man nødt til at stå det rigtige sted. Der har de markeret sig klart med et ønske om en større udgiftsvækst i den offentlige sektor end selve regeringen.
Mere end 740.000 danskere satte torsdag deres kryds ved Dansk Folkeparti, og ifølge Rune Stubager har Dansk Folkeparti særligt haft held med at tiltrække de vælgere, som kan svinge mellem Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.
- Det er dem, man nogle gange har hørt omtalt som Blå Bjarne eller Røde Lone. Det er i virkeligheden klassiske arbejdervælgere, som ønsker sig en stram udlændingepolitik, men som samtidig er ret glade for velfærdsstaten og de ting, som følger med, siger han.
Udadtil har partiet også fået en bredere appel, efter Kristian Thulesen Dahl overtog formandsposten fra Pia Kjærsgaard i 2012.
- Pia Kjærsgaard er en utrolig dygtig politiker, men også en polariserende politiker. Mange elsker hende, men der er måske endnu flere, der hader hende. Jeg tror, at hun har været en bremse for, hvor mange stemmer de kunne få, siger Rune Stubager.
Han peger på, at Kristian Thulesen Dahl har en rundere og bredere appel, fordi han modsat Pia Kjærsgaard ikke har været forbundet med partiets værdipolitik.
- Han har været deres saglige regnedreng, der har stået med gule lapper stikkende ud af finanslovsforslaget, siger han.
- Det er så faldet sammen med, at dagsordenen er skiftet til i højere grad at handle om økonomi og de ting, han er hjemme i. Når så udlændingepolitik er kommet på banen igen, har de kunnet nøjes med at sige: "I ved, hvor vi står".
/ritzau/
