Som historiker er det ikke svært at se, at alle forsøg på at erstatte markedskapitalisme med statslig styring, lige fra Romerrigets prisreguleringsforsøg i det andet århundrede til Castros cubanske paradis, uden undtagelse har været spektakulære fiaskoer.
Men der er en anden lige så vigtig historisk lektie, som det måske er på tide at påpege igen, nemlig at markedskapitalismen konstant må reguleres og kontrolleres. Et helt frit og ureguleret marked fører til monopoldannelser, markedsfejl og økonomiske bobler der kollapser, med enorme negative konsekvenser for de samfund de opstår i. Og et samfund hvor uligheden kommer ud af kontrol, og hvor de rigeste interessenter kan forme markedet og lovgivningen efter deres vilje, bliver hurtigt et utrygt og udemokratisk sted at leve.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Desværre oplever vi i disse år, at vi er ved at miste kontrollen med de markedskræfter, der ellers har tjent os godt og skabt det økonomiske fundament for velfærdsstaten. Men det virker som om vi i for ringe grad er villige eller i stand til at regulere den grådighed, egoisme og manglende samfundssind, der alle dage også har været til stede i markedet. Det bliver helt tydeligt når man ser på den omfattende skattesvindel der blev afsløret med panama-papers, den massive hvidvask af mafia-milliarder som Danske Bank har gjort sig skyldig i, og så naturligvis det velorganiserede bedrageri for over 13 milliarder danske skattekroner, der nu viser sig at være en del af et enormt tyveri på over 410 milliarder i hele Europa. Alt sammen forbrydelser begået af nogen af samfundets rigeste mod fællesskabet og med store, hæderkronede finansielle institutioner som villige mellemmænd.
Det virker med alle disse sager, som om vi i vesten har tabt kontrollen med grådigheden hos de økonomiske eliter. Og det går så igen ud over alle de europæiske demokratiers sammenhængskraft og evne til at skabe tillid i sine egne befolkninger. For hvis ikke vores politikere kan beskytte os imod dem der vil udnytte, udbytte, snyde eller bedrage os, hvad har vi så overhovedet vores folkevalgte til?
DET GODE POLITISKE EKSEMPEL
Der ER heldigvis undtagelser fra den magtesløshed, man nemt kan komme til at føle overfor de store økonomiske interesser og de ekstremt velhavende enkeltpersoners magt. Det der har gjort konkurrencekommissær Margrethe Vestager til en politisk superstjerne i Europa er således netop, at hun har demonstreret viljen til at regulere markedet, selv for de største og mest magtfulde virksomheder. Hendes evne til rent faktisk at bruge EU´s magt overfor markedssyndere skyldes måske netop, at hun ikke er en utopisk socialist eller drømmer, der ønsker sig noget helt andet end det liberale markedssystem vi har. Hun er derimod en kompetent og pragmatisk social-liberal økonom, med en klar forståelse for, hvordan markedet virker. Og samtidig en dygtig magtpolitiker med en klar fornemmelse for, hvad demokratisk valgte politikere skal kunne levere, for at undgå at befolkningerne løbes over ende eller udnyttes af stærke kapitalinteresser.
Det eksempel Margrethe Vestager sætter på konkurrenceområdet i EU i disse år er vi imidlertid nødt til at følge op på, også på skatteområdet og i vores regulering af finansielle virksomheder. Og vi er nødt til at gøre det både nationalt og europæisk.
Det er nødvendigt, hvis vi skal dæmme op for den uhæmmede grådigheds amok-løb, og undgå at vi alle sammen langsomt mister tilliden til samfundet, fordi vi kan se hvordan de rigeste snyder, svinder og bedrager. Ofte med hjælp fra store finansielle institutioner, som vi ikke kan straffe fordi vi som samfund ikke har råd til at undvære dem.
RADIKALE LØSNINGER
Lad mig være helt konkret: Det første vi skal gøre, er at få styr på den finansielle sektor. Ikke bare fordi moralen her har vist sig at være lige så anløben som en gammel, tilsodet skorsten, men fordi det er her skattesvindelen og den samfundsskadelige spekulationsvirksomhed faciliteres. Vi kan starte med at udbygge den europæiske bankunion og straks melde Danmark ind i klubben. Så har vi endelig en tilsynsmyndighed med muskler nok til faktisk at overvåge selv mellemstore banker som Danske Bank. Noget ingen dansk myndighed nogensinde får alene, simpelthen fordi vi er et for lille land.
Dernæst kan vi passende tage det afgørende skridt, at vi lader alle danskere få en transaktionskonto i nationalbanken. Det vil på sigt kraftigt reducere bankernes magt over den danske samfundsøkonomi, og begrænse risikoen for at et bakkollaps et sted medfører et totalt kollaps af den samlede økonomi, hvorfor vi desværre IGEN bliver nødt til at bruge skatteyderpenge på at redde grådige bankspekulanter.
Endelig kan vi simpelthen helt banalt stramme lovgivningen, afsætte flere midler til kontrol og hæve straffen for al slags økonomisk kriminalitet i millionklassen. Det er en god ide, fordi økonomisk kriminalitet i den skala modsat vold, overgreb og tyveri ikke opstår spontant eller ud af akut nød, fordi man mangler penge til stoffer. Lige nøjagtig denne ene kriminalitetsform bygger faktisk ofte på en kold cost-benefit-analyse. Og hvis vi øger risikoen for at blive taget samtidig med at vi sikrer at skattesnydere, hvidvaskere, momsbedragere og konkursryttere ikke bare får en bøde, men bliver idømt lange, vanærende fængselsstraffe, uanset hvor fin en bank de sidder i, så mindsker vi incitamentet til at begå den slags stærkt samfundsundergravende kriminalitet fremover.
Sådanne radikale tiltag er netop nu nødvendige, hvis vi vil genvinde den politiske kontrol med den grådighed, der nok kan være en nyttig økonomisk motor, men som aldrig må få lov at gøre sig til herre over det fælles demokrati, eller ødelægge borgernes tillid til deres grundlæggende institutioner.
Rune
