Af Lars Jannick Johansen, adm. direktør, Den Sociale Kapitalfond
Hvilken rolle spiller socialøkonomiske virksomheder i fremtidens beskæftigelsespolitik? Med det spørgsmål har Jakob Jensen sendt stafetten videre til mig.
Spørgsmålet er spot on i en tid hvor opmærksomheden på socialøkonomiske virksomheder vokser - med regeringens bebudede særlige udvalg som det seneste, mest markante tiltag på området.
Gnisten i medarbejdernes øjne
Det potentiale, som socialøkonomiske virksomheder har på beskæftigelsesområdet, hørte jeg forleden beskæftigelsesminister Mette Frederiksen give en meget klar karakteristik af: ”De socialøkonomiske virksomheder tænder gnisten i øjet”, sagde hun. Den gnist, som kommer af at få sig et arbejde, være med på holdet, gøre en forskel og være værdsat i en professionel virksomhed som skal klare sig i konkurrencen med andre på markedet. Det gælder især, hvis man på grund af fx fysiske, psykiske eller sociale udfordringer har prøvet at være permanent uden beskæftigelse.
Et godt eksempel er Telehandelshuset i Høje Taastrup: Telehandelshuset uddanner og beskæftiger mennesker med synshandicap. Virksomheden bygger videre på de unikke ”lytte- og talegaver” som mennesker med synshandicap kan udvikle som følge af deres handikap og anvender dem på bedste vis til at levere telemarketingydelser i høj kvalitet. Telehandelshuset er i dag en professionel virksomhed som lever på markedsvilkår uden driftstilskud. Den hjælper én af de handicapgrupper i Danmark, som ellers har svagest arbejdsmarkedstilknytning, til opkvalificering på arbejdsmarkedet og meningsfulde jobs – til gavn for både de ansatte, virksomhedens kunder, den offentlige sektor og samfundet.
Forandringsagent og inspirator
Når beskæftigelsesorienterede socialøkonomiske virksomheder er bedst, formår de således at give udsatte grupper nye muligheder for at udnytte deres resurser – og få øget selvværd, social kapital og livsglæde. De sparer offentlige midler og bidrager med innovative tilgange og nye løsninger til en af de helt store samfundsudfordringer i Danmark: At hundredetusindevis er mere eller mindre permanent udenfor beskæftigelse.
Dermed spiller de en vigtig rolle både som forandringsagenter og som inspiratorer og rollemodeller for andre organisationer og virksomheder, når de viser, hvordan man kan udnytte potentialerne hos mennesker, der ellers ses som langt fra arbejdsmarkedet.
Den Sociale Kapitalfond
Efter alt at dømme skal vi dog endnu primært se socialøkonomiske virksomheder som et supplement til den øvrige beskæftigelsesindsats, som Jakob Jensen selv beskriver det. For før potentialet for alvor kan forløses i større stil er der brug for at udvikle langt flere socialøkonomiske virksomheder.
Det er baggrunden for etableringen af Den Sociale Kapitalfond. Vi er Danmarks første sociale venturefond, som investerer kapital og kompetencer i sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder. Med 25 mio. kr. i grundkapital fra TrygFonden og professionel støtte fra Accura, KPMG og Accenture hjælper Den Sociale Kapitalfond virksomhederne til at vokse, så de kan hjælpe flere mennesker. Når virksomhederne betaler investeringerne tilbage, geninvesterer vi kapitalen i nye sociale iværksættere.
Vores analyser af socialøkonomiske virksomheder understreger deres spændende potentiale i beskæftigelsespolitikken – men også en række af de kendetegn og udfordringer, vi skal være opmærksomme på, hvis deres rolle fremover skal styrkes:
Forskellige – og endnu relativt få og små
For det første har socialøkonomiske virksomheder en række vigtige, fælles kendetegn, men også mange forskellige sociale målsætninger og forretningsmodeller:
Nogle opererer uden driftstilskud på et stærkt konkurrencepræget marked - andre er frivillige sociale organisationer, der som en del af deres indsats og finansiering har socialøkonomiske aktiviteter. Nogle er udelukkende fokuseret på opkvalificering af ledige og opererer primært på det kommunale marked, mens andre ansætter udsatte i grader af støttet og ustøttet beskæftigelse til at levere produkter og services på fx det private marked. En del gør begge dele, med Telehandelshuset som godt eksempel.
Andre igen har til formål at udvikle hjælpemidler til udsatte grupper, eller er fokuseret på at tjene penge til en særlig sag. Der er altså ikke tale om at ”one size fits all”: ”Socialøkonomiske virksomheder” dækker over et bredt og forskelligartet spektrum.
Samtidig er socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesrettede formål endnu en relativt lille del af arbejdsmarkedet. CABI vurderer i en opgørelse fra august 2012 at der i øjeblikket er ca. 300 socialøkonomiske virksomheder med et beskæftigelsesfremmende og jobskabende sigte i Danmark. Antallet er formentlig voksende: I Den Sociale Kapitalfond vurderer vi på baggrund af vores analyser af 200 socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksætterprojekter, at der i disse år kommer ca. 150-200 nye til årligt – mange af dem med beskæftigelsesrettede formål. De vokser imidlertid sjældent hurtigt: Vores analyser peger på at andelen af såkaldte vækstiværksættere (OECDs definition) er ca. 1% - eller nogenlunde det samme som blandt danske iværksættere generelt.
Så hvordan får vi flere socialøkonomiske virksomheder i vækst?
Vi udvikler vækstlaget af sociale iværksættere
Et vigtigt indsatsområde er at hjælpe det spirende vækstlag af sociale iværksættere – særligt på det forretningsmæssige område. Den Sociale Kapitalfond får mange henvendelser fra sociale iværksættere, som søger intensiv, højtkvalificeret sparring til at færdigudvikle deres forretningsmodeller og finde fodfæste på markedet. Mange af disse små og nystartede socialøkonomiske virksomheder kan med den rette hjælp og støtte accelerere deres udvikling fra opstart til solid etablering på markedet. Den form for ”kompetenceinvesteringer” i sociale iværksættere vil være et vigtigt indsatsområde fremover.
Vi skaber bedre samarbejder med kommunerne
Stadig flere kommuner landet over bliver i disse år opmærksomme på socialøkonomiske virksomheders potentiale og gearer sig til samarbejde med dem. De partnerskaber skal udvikles. Endnu oplever en del socialøkonomiske virksomheder imidlertid at samarbejdet er vanskeligt i praksis – og at det fx er svært at rekruttere socialt udsatte mennesker fra særlige målgrupper til opkvalificerings- og ansættelsesforløb på trods af stor arbejdsløshed i selvsamme målgruppe.
Vi fremmer et ”køb-socialt”-marked
Derudover ser vi i vores arbejde i Den Sociale Kapitalfond en spændende tendens til at sociale iværksættere er trendsættere på et gryende ”køb-socialt” marked – altså en social pendant til fx fair trade varer. Virksomheder, offentlige organisationer og borgere vil gerne aftage ”socialt producerede” varer og tjenesteydelser, hvis ellers kvaltiet og pris er rimelig. Slår ”køb socialt” tendensen an, kan socialøkonomiske virksomheders påvirkning af rent kommercielle virksomheder interesse i at inkludere udsatte grupper også blive større.
Hvis socialøkonomiske virksomheders store potentiale på beskæftigelsesområdet for alvor skal foldes ud, et dette nogle af de forskellige emner, vi skal se nærmere på. Andre centrale og beslægtede emner desuden at undersøge virksomhedernes selskabsretslige forhold, adgangen til forskellige former for kapital og sikring af mere viden og data om området.
Stafetten går til Peter Nørgaard
Mulighederne i et ”køb socialt marked” er ikke kun interessante for socialøkonomiske virksomheder, men i hele debatten om ”det rummelige arbejdsmarked”. Det har direktør Peter Nørgaard fra Creativ Company nogle spændende perspektiver på. Stafetten går derfor videre til ham med spørgsmålet: Hvordan kan man i praksis udnytte en særligt social og inkluderende produktionsform i konkurrencen med andre virksomheder?
Links til viden
Den Sociale Kapitalfond
Trygfonden
Telehandelshuset
Center for Socialøkonomi
