Danmarks mest almindelige fugl, solsorten, befinder sig netop nu i en krisetid.
Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmarks fugletællinger afslører markant færre solsorte i Danmark i andet halvår af 2024 sammenlignet med foregående år.
Nedgangen skyldes det dødelige Usutu-virus, der overføres til fugle via myggestik, og som især rammer drosler og kragefugle.
"Siden sensommeren har vi modtaget og samlet langt over 1.000 indberetninger fra borgere og myndigheder, der har set syge eller døde solsorte. Der er også meldinger om døde eller svækkede sangdrosler, husskader og skovskader. Disse mange indberetninger har vi henvist videre til Patologivagten på Københavns Universitet og Statens Serum Institut, som kan sætte navn på dødsårsagerne. Og det viser sig, at Usutu-virus i løbet af få måneder har bredt sig til det meste af landet. At dømme ud fra vores fugletællinger og indberetninger om døde drosler, skønner jeg, at over 100.000 danske solsorte er døde de senere måneder," siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
Dramatisk nedtur for tyske drosler
Statens Serum Institut (SSI) har siden september dokumenteret Usutu-virusi døde solsorte fra 24 kommuner landet over.
"Siden sensommeren og til nu har vi påvist Usutu-virus i hjernemateriale fra 31 ud af 48 undersøgte solsorte, der er indsendt under mistanke for virus. Fra Tyskland, hvor Usutu-virus første gang blev konstateret i fugle i 2011, ved vi, at virusset har forårsaget massedød blandt solsorte i visse regioner. I Tyskland er det estimeret, at der alene i årene 2011-2012 døde mellem 200.000 og 400.000 solsorte. Fra det første dokumenterede fund til 2016 medførte virusset et fald i bestanden af solsorte på 16 procent i de områder af Tyskland, hvor virus var til stede," oplyser Ann Sofie Olesen, seniorforsker hos Sektion for Veterinær Virologi, Statens Serum Institut (SSI).
Travl tid på drosselfronten
Veterinærpatologerne på Københavns Universitet har alene den seneste måned modtaget indberetninger om flere end 1.000 døde, døende eller svækkede solsorte.
"Vi har været overvældet over de senere ugers mange indberetninger af døde solsorte, og vi får fortsat dagligt nye henvendelser. Mange af henvendelserne er rørende beskrivelser af, hvordan borgere har observeret svækkede solsorte den ene dag for den næste dag at finde dem døde. Vi ved, at der i private frysere og hos Naturstyrelsens regionale enheder ligger flere døde solsorte, som er klar til at blive obduceret, så vi kan blive klogere på omfanget af Usutu-virus blandt de danske drosler. Vi har fået enkelte indberetninger om døde sangdrosler, men langt de fleste henvendelser drejer sig om solsorte," siger Tim Kåre Jensen, der er veterinærpatolog, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Sektion for Patobiologi, Københavns Universitet.
Nye insekter med varme og regn
Usutu-virus er verden over påvist i 93 fuglearter og i Europa i mindst 58 fuglearter, oplyser Ann Sofie Olesen.
"Langt de fleste fuglearter, som er konstateret smittet med Usutu-virus, udvikler ikke sygdom. Men særligt solsorte og visse sangfugle og rovfugle er følsomme over for infektionen, og de kan udvikle neurologiske symptomer, hvor de bliver apatiske eller har svært ved at styre deres bevægelser og måske falder ned, når de forsøger at flyve. Også mennesker og andre pattedyr kan via inficerede myg få Usutu-virus, men langt de fleste smittede får kun milde eller ingen symptomer," siger Ann Sofie Olesen.
Det er vanskeligt at påvise de aktuelle klimaændringers betydning for en øget spredning af Usutu-virus, men højere temperaturer og øget nedbør kan påvirke insektlivet og dermed have betydning for spredning af sygdomme, som overføres med insekter fra Sydeuropa eller Afrika.
"Vi har set et meget højt antal fuglemyg i Danmark i løbet af sensommeren 2024 i forhold til de senere år. Og efteråret har generelt været varmt. Det er nærliggende at kæde lunere vejr og et stigende antal insekter sammen med det voksende antal tilfælde af Usutu-virus", siger Ann Sofie Olesen.
Hold øje og send døde fugle ind
DOF BirdLife opfordrer danskerne til fortsat atholde et vågent øje med især drosler og kragefugle og indsende døde individer til obduktion og videre analyse for Usutu-virus.
Husk at tage handsker på, når den døde fugl puttes i en plastikpose og postes videre, påpeger veterinærpatologerne.
Det er primært personer, der i forvejen har svækket immunforsvar, der er i risikozonen for at blive syge af Usutu-virus, men der er ingen grund til at tage chancer. Infektion med Usutu-virus kan give influenzalignende symptomer med feber og hovedpine og forårsage udslæt. I sjældne tilfælde kan smitten medføre hjernebetændelse og meningitis (hjernehindebetændelse).
