Et stigende antal danske skovflåter bærer i dag rundt på TBE-virus, der kan forårsage centraleuropæisk hjernebetændelse hos mennesker. I de svenske og norske skove er man vant til TBE-problematikken, som nu er i stigning i Danmark. Men også sydfra kommer nu nye bekymringer for naturglade danskere.
Nu har det borgerinddragende forskningsprojekt flåtinfo.dk nemlig modtaget deres første registrering af en engflåt.
“Engflåten, der blev fundet på en hund, er et sjældent fund i Danmark. Derfor vil vi gerne takke borgeren for fundet og opfordre især dem, der falder over en anderledes udseende flåt, til at registrere og indsende den,” lyder det fra Karen Angeliki Krogfelt, der er professor (MSO) i molekylær- og medicinalbiologi og en ud af i alt tre forskere på projektet.
Sorte sår og blodparasitter
Engflåten er og ser nemlig en hel del anderledes ud end den almindelige skovflåt. Først og fremmest har den ikke samme sorte og rødbrune krop, men er derimod brun med lyse markeringer, der løber på tværs.
Derudover lever den – som navnet antyder – ikke kun i skovene og den høje, tætte bevoksning, men også i det åbne terræn.
Vigtigst at notere sig er dog rækken af nye infektioner, som engflåten kan bære med sig. Bakterien Rickettsia raoultii kan give infektioner i huden og sorte sår på området, hvor man blev bidt, fordi vævet dør. I sjældne tilfælde angriber den lymfesystemet og kan gøre mennesker alvorligt syge.
Nogle gange bærer engflåten også rundt på blodparasitten Babesia canis, som godt nok ikke er farlig for os mennesker, men kan være skyld i en malarialignende sygdom hos hunde. De har brug for akut behandling, hvis de bliver bidt og får parasitten ind i kroppen.
Etableret eller ej
Hunden, der skaffede forskerne bag flåtinfo.dk deres første registrerede engflåt, har enten samlet den op nord eller vest for København.
Hunden kan have fået flåten på sig i Geel Skov ved Holte, i Vestskoven ved Albertslund eller i et boligkvarter i Glostrup, vurderer forskertrioen, der udover Karen Angeliki Krogfeldt inkluderer ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler Sørensen.
Om der er en større bestand i netop det område, er dog indtil videre svært at slå fast.
Ingen er endnu lykkedes med at finde et eksemplar af engflåten ude i det fri – kun på vildt og hunde – hvilket gør det svært at bestemme, om engflåten faktisk har etableret sig i Danmark, og hvor udbredt den er.
Netop derfor er danskernes indregistreringer så vigtige. Tjekker hundeejere deres hunde eller jægerne deres bytte grundigt efter særlige flåter, giver de forskerne en chance for at afgøre præcis, hvor udbredt engflåten egentlig er.
”Det er vigtigt at registrere flåterne, så vi ved, hvor mange og hvor i Danmark de befinder sig. Men det er også vigtigt, at danskerne tager billeder og indsender flåterne til os, så vi kan opdage, når der er andre typer af flåter på spil end den almindelige skovflåt,” siger Mette Frimodt Hansen.
Fakta: flåtinfo.dk
På flåtinfo.dk kan danskerne registrere, hvor de ser og bliver bidt af flåter. De kan også notere, om bidet gjorde dem eller deres hund syge, og få hjælp til at indsende flåten til forskerne.
Hjemmesiden er blevet til som det bærende element i et forskningsprojekt, der vil kortlægge flåter i Danmark.
Det er et såkaldt citizen science-projekt, hvor den almene befolkning spiller en central rolle i at indsamle data, der bagefter bruges i forskningen.
Bag projektet står professor (MSO) i molekylær- og medicinalbiologi Karen Angeliki Krogfelt, ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler Sørensen.
Foto: Mette Frimodt Hansen
