Elevformand til ny VUC-rektor: Husk os - her bliver vi mødt med respekt

20/10/2018 08:59

KVUC

Da Anita Lindquist Henriksen tiltrådte som ny rektor på KVUC opfordrede formanden for kursistrådet hende til altid at huske kursisterne. Rektor pointerede, at "vi skal være bedre til at synliggøre den værdi vi tilfører borgere og samfund".

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ved tiltrædelsesreceptionen den 11. oktober for KVUC’s nye rektor, Anita Lindquist Henriksen, sagde Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, at han anerkendte KVUC’s evne til at gå forrest i at skabe fleksible uddannelsestilbud, og også den nye rektors holdning om at ville råbe højt for dem, der har brug for KVUC’s uddannelser.

Dermed talte han godt ind i det ”DNA” på KVUC, som Anita Lindquist Henriksen også pegede på i sin tale ved den velbesøgte reception:

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

”Jeg må sige, at da jeg blev ansat som udviklingschef på KVUC i 2011, var det slående og iøjnefaldende for mig, at der her på KVUC er en nerve og puls, som er helt speciel. Vi har utallige kursisthistorier, der viser, at uddannelsesforløbet her har givet dem mere end et eksamensbevis - nemlig mod på at læse videre og mod på at tage et skridt videre i livet. Det er jo det, det hele handler om".

Kursistrådsformand Casper Nørregaard var inviteret til at give kursisternes budskaber til KVUC’s nye rektor.

I en Stjernesal på Sankt Petri Passage fyldt med medarbejdere og samarbejdspartnere var det ikke uden glimt i øjet, at hans hovedbudskab til den nye rektor var:

"Husk nu at tage dig tid til at møde kursisterne og Kursistrådet. Alle os kursister må jo være de allervigtigste her”.

Casper understregede, at mange kursister holder meget af KVUC:

"Vi bliver mødt med respekt fra underviserne. Vi bliver mødt som voksne, og for mange opleves det faktisk om første gang i deres skolegang”.

"Vi har en fantastisk sag, men den er i for høj grad en velbevaret hemmelighed"

Bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Anita Lindquist Henriksen pointerede over for alle de fremmødte medarbejdere tre ting, hun vil have særlig fokus på som ny rektor:​​​​

  1. At skabe KVUC 2.0. Med afsæt i vores stærke DNA skal KVUC’s flade af uddannelser og forløb udvikles. Vi skal styrke vores profil som storby institution, og vi skal styrke vores samarbejdsflader med andre uddannelsesinstitutioner, Københavns Kommune, erhvervsskoler og erhvervsliv, organisationer og videregående uddannelser.
  2. At alle er fælles om at skabe værdi for kursister. Den kommende tid med reformer, forandringer og økonomiske udfordringer kræver et tæt samarbejde internt på KVUC, hvor alle personalegrupper er fælles om kursisternes uddannelse. Vi må aldrig blive et "system" de møder. Vi skal være medspillere i deres uddannelsesforløb. Fokus skal hele tiden være på kvaliteten i uddannelserne og værdien for kursisterne.
  3. At gøre vores uddannelser og resultater mere synlige og tydelige. Vi skal blive meget bedre til at tale om vores mission og til at synliggøre den værdi, vi tilfører borgere og samfund.  Vi har en fantastisk "sag", men den er i for høj grad en velbevaret hemmelighed. Vi skal synliggøre vores ekspertise og vores resultater. Vi skal give politikere og samarbejdspartnere viden om, hvad vi kan. Vi skal gøre vores uddannelser endnu mere tydelige og kendte for unge og voksne københavnere – for hvem uddannelse på KVUC er et vigtigt skridt mod en ny fremtid.

Læs også: Ny rektor til politikere: Uddannelse er en klog investering

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.