Jeg ved godt, at fællesskab på engelsk staves med C. Men i Assens Kommune staver vi det med K for at signalere, at kommunen arbejder for et helt nyt fællesskab.
Det er ikke et fællesskab, der som i de første fusionsår efter kommunalreformen sigtede på den kommunale organisation og en vi-følelse mellem de mange medarbejdere. Det er et fællesskab, som er meget større, og som inkluderer både borgere, virksomheder, foreninger, kommunale medarbejdere og politikere i den geografiske enhed, som udgør Assens Kommune.
Hverdagens fællesskaber
I Assens Kommune tror vi simpelthen på, at et tæt samspil og et fælles ansvar hos de mange forskellige samarbejdsparter giver de bedste løsninger for alle. Kommunity er derfor ikke et højtideligt begreb til festlige lejligheder. Det er hverdagens mange og forskelligartede lokale fællesskaber, som tilsammen er meget større end summen af delene.
Kommunity er for eksempel skolehaven, der bruges i folkeskolens undervisning, men som ligger på plejehjemmets matrikel og passes af et ældrecenter, når skolen holder ferie. Det er også de grønne områder og legepladsen i villakvarteret, der vedligeholdes af kvarterets ældre, men friske og rørige mænd, med materialer fra kommunens entreprenørgård. Kommunity er by-ambassadører, der sammen med lokalområdets ejendomsmæglere markedsfører deres lokalområde overfor potentielle tilflyttere og byder nye tilflyttere velkommen.
Læs mere i debatten om lokaldemokratiets fremtid
Politisk ledelse af fællesskaber
Assens Kommunity indebærer nye roller for medarbejdere, borgere og virksomheder – men først og fremmest stiller det nye og andre krav til lokalpolitikernes rolle. For det er uden tvivl dem, der skal føre an i forandringsprocessen på vejen mod det nye, store fællesskab.
Men hvordan er det lige, man leder et fællesskab, når man ikke kan hente demokratisk legitimitet i sin myndige autoritet eller i færdige serviceprodukter på hylderne? Og hvordan kan man skabe opbakning til sin politik i et fællesskab, som er meget større end byrådets?
I et Kommunity er der ikke megen hjælp at hente i klassiske politiske ledelsesredskaber, såsom dagsordenkontrol, intern allianceskabelse, parti-politisk købslåen og programimplementering. For det er redskaber, som har størst virkning i de mørke mødelokaler, hvor politikerne enten mødes med hinanden eller med kommunens embedsmænd. Ikke en eneste borger, forening eller virksomhed aktiveres og tager medansvar dér.
Ud af mødelokalerne og ud i lokalsamfundet
Politikerne må ud af mødelokalerne og i stedet for bruge mange flere kræfter dér, hvor borgerne er. Og heldigvis findes der da andre politiske ledelsesredskaber, som er vældig effektive, når de tages i brug i lokalsamfundet.
Redskaber som politisk kommunikation og politikformulering er gode til at dagsordensætte vigtige temaer for lokalområdets udvikling og understøtte den kollektive identitet blandt borgerne. Og redskabet ekstern allianceskabelse kan bruges til at facilitere, at borgerne og de andre samarbejdsparter bringes sammen i de relevante netværk, og at deres forskellige ressourcer aktiveres, kobles sammen og finder udtryk i nye løsninger på de udfordringer, som lokalområdet har.
I Assens Kommunity har politikerne på den måde eksempelvis været i stand til sammen med borgere og virksomheder at mobilisere et samarbejde om etablering af bredbånd i flere tyndt befolkede områder. Det som regeringen, kommunen og markedet ikke i årevis har kunnet løfte selv, har hundredevis af aktive borgere, lokale foreninger, virksomheder og lokale politikere nu gjort sammen.
Embedsmænd skal genopfinde deres rolle
Når politikerne ikke længere gider sidde begravet i timevis med kedelige sagsfremstillinger på rådhuset, tvinges også vi embedsmænd til at gentænke vores rolle. For hvordan kan vi allerbedst understøtte vores politikere i et nyt lokalt fællesskab? Og hvordan kan vi selv tage mere aktivt del heri? Det bliver den næste store opgave på vejen mod Assens Kommunity.
Vi giver Stafetten videre til…
Skanderborg Kommune som med deres Kommunen 3.0 har arbejdet på at udvikle dels det politiske lederskab og dels det aktive medborgerskab igennem et stykke tid. Hvad betyder dette for embedsmandsrollen i Skanderborg Kommune? Understøtter de deres politikere på en ny og anderledes måde, end i Kommunen 2.0? Og kigger de nu efter nogle helt andre kompetencer end før, når de rekrutterer ledende embedsmænd?
