Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Brancheforening med dyster forudsigelse: Benzin kan komme til at koste 26 kroner per liter

Forbrug

01/06/2024 13:23

J. Bøgen

Det er EU-lovgivning, der vækker bekymring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvornår synes du, benzin er dyrt?

Nogle vil sige allerede fra 10 kroner per liter. For andre er det måske først fra 14 kroner per liter.

De fleste vil dog nok mene, at 20 kroner virker som en absurd høj pris - så forestil dig lige at skulle af med 26 kroner for det.

Det kan lyde som en dommedagssituation fra en film, men ikke desto mindre frygter energibranchen, at det kan blive prisen per liter benzin allerede i 2027.

Og forklaringen er EU-regler.

Kvotesystem på brændstof

EU er nemlig på vej med et nyt kvotesystem for brændstof.

Begrundelsen bag systemet er, at man vil få CO2-udledningen fra fossilbiler ned, men frygten fra brancheorganisationen er, at det bliver forbrugerne, der kommer til at betale regningen.

"Vi har haft møder med repræsentanter i brændstofindustrien, som mener, at prisen kan stige til op mod 40 svenske kroner pr. liter," siger Peder Blohm Bokenhielm, talsmand for Fuel Rebellion, til mediet Carup.

Holder den forudsigelse stik, skal danskerne regne med at betale omkring 26 kroner literen. Måske endda endnu mere, fordi svenskerne har lavere afgifter på benzin og diesel.

De nye regler kaldes ETS 2 og vil gøre prissætningen på kvoterne, der på sin side er en del af klimaplanen ‘Fit for 55’, ens i alle 27 medlemslande.

Herhjemme regner regeringen med, at de første kvoter, som altså indføres i 2027, vil gøre benzin 1,09 kroner dyrere literen, mens diesel stiger med 1,17 kroner literen.

Mest Læste

Annonce

27/01/2025

Hjælper dine indkæbsvaner med at forebygge udvikling af kræft?