Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Forbrugerombudsmanden slår fast: Zalando har vildledt forbrugerne

Forbrug

22/02/2024 13:11

J. Bøgen

Webshoppen har nu forpligtet sig til at få styr på tingene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Zalando har forpligtet sig til at ændre sin miljømarkedsføring.

Virksomheden kommer fremover til at bruge konkrete udsagn om eksempelvis procentdelen af økologisk indhold og genanvendt materiale i sine produkter i stedet for bæredygtighedsikoner og bæredygtighedsudsagn.

Forbrugerombudsmanden har behandlet sagen over for Zalando sammen med Europa-Kommissionen og de forbrugerbeskyttende myndigheder i Norge, Sverige og Tyskland.

I en pressemeddelelse skriver Forbrugerombudsmanden, at sagen handlede om Zalandos brug af bæredygtighedsikoner, bærdygtighedsfilter og bæredygtighedsudsagn samt den dokumentation, der kræves for at anvende den type udsagn.

Zalando har forpligtet sig til at fjerne:

  • Alle vildledende bæredygtighedsikoner – eksempelvis et træ eller et blad – der blev vist ved siden af produkter.

  • Bæredygtighedsudsagn eller andre udsagn, der indikerede en miljømæssig og/eller etisk fordel uden en kvalifikation af udsagnet i direkte nærhed heraf.

  • Bæredygtighedsikoner og bæredygtighedsudsagn fra Zalandos filterfunktion.

I stedet har Zalando forpligtet sig til at:

  • Give oplysninger om specifikke produktegenskaber, såsom et procenttal på hvor stor en andel af et produkt der stammer fra genbrugsmaterialer, herunder på produktdetaljesiden.

  • Give mulighed for at filtrere produkter ud fra produktegenskaberne, herunder ud fra ét kriterium.

  • Revidere ”bæredygtighedssiden” og introducere to nye websider: Én med mere information om produktstandarderne og én om Zalandos bæredygtighedsrelaterede tiltag og strategier.

Skal kunne dokumenteres

CPC-netværket – der består af forbrugerbeskyttende myndigheder fra EU og EØS-landene – har accepteret forpligtelserne på betingelse af, at Zalandos markedsføring kan dokumenteres og relaterer sig til aspekter, der er markante for produkternes miljøpåvirkning.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:

”Virksomheder skal kunne dokumentere de miljømæssige fortrin, de markedsfører sig med, så forbrugerne kan stole på dem. Benytter en virksomhed generelle udsagn med videre om klima, miljø eller bæredygtighed i deres markedsføring, er der strenge krav til dokumentationen.”

”Vi anbefaler derfor virksomhederne at være så konkrete som muligt. På den måde bliver risikoen for at vildlede forbrugerne mindre, mens udsagnene bliver lettere for virksomhederne at dokumentere.”

”Samarbejdet med de øvrige EU og EØS-lande har den fordel, at de forbrugerbeskyttende regler relativt nemt kan håndhæves over for virksomheder, der markedsfører sig i flere EU og EØS-lande, hvilket er til stor gavn for forbrugerbeskyttelsen.”

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.