En ANPG-løsning skal vurderes ud fra utroligt mange aspekter, herunder tekniske, sikkerhedsmæssige, brugerrelaterede og naturligvis økonomiske. Der er mange variationsmuligheder, og dertil kommer, at der konstant komme nye innovative løsninger på markedet.
At indsamle alle data om udvikling og produkter ville kræve enorme ressourcer, og der ville stadig være risiko for at misse nye muligheder, som måske kunne blive afgørende for fremtidens politiarbejde.
Derfor valgte Rigspolitiet at benytte platformen OffentligPrivatDialog.dk fra Processio og indbyde markedets aktører til en indledende dialog med et idéudbud.
Hos Rigspolitiet er Dorthe Kikkenborg Albrecht projektleder på projektet, og hun betragter den indledende dialog som en afgørende forudsætning for et godt resultat af det kommende udbud:
”Fra Rigspolitiets side kan vi give oplysninger om de forventede specifikationer, men det helt centrale for os er, at vi kan søge oplysninger, som kan bruges til at justere specifikationerne, identificere eventuelle alternative løsninger samt få indsigt i markedets karakteristika og servicemuligheder”.
Livlig dialog
Idéudbuddet er opsat med en tidsbegrænsning på 2 måneder. I løbet af denne tid lægger Rigspolitiet løbende spørgsmål ud til de indbudte aktører. Spørgsmålene er organiseret på de fire fokusområder: Kommercielle vilkår, Gennemførelse, Produktspecifikationer og Service & vedligehold. Ønsker deltagerne yderligere information om et af fokusområderne, kan de hente relevant information via idéudbuddet.
Aktørerne kan imidlertid også stille spørgsmål. Ved idéudbuddets slutning, hvor Rigspolitiet har stillet 28 spørgsmål, er der kommet 7 spørgsmål fra de private leverandører. I tilgift hertil benytter aktørerne desuden de forskellige dialogtråde til at stille udbydende spørgsmål.
World Wide
Producenter af ANPG-løsninger er store internationale selskaber spredt over det meste af verden. Dette spillede også en rolle for beslutningen om at vælge OffentligPrivatDialog.dk.
Dorthe Kikkenborg Albrecht forklarer:
”At benytte en digital platform, der kan samle alle aktører og give dem mulighed for at deltage i en dynamisk dialog på tværs af grænser og tidzoner, betyder, at vi både har mulighed for at danne os individuelle indtryk af de forskellige muligheder, få adgang til meget bredspektret viden og få et overblik over, hvilke strømninger, der præger markedet”.
Idéudbuddet har samlet leverandører fra både UK, Ungarn, Frankrig, Italien og Spanien. Rigspolitiet vil tage de deres bidrag med i betragtning, når de udarbejder udbudsmaterialet, og har desuden en forventning om, at den viden, leverandørerne har opnået i forløbet, vil have klædt dem bedre på til at deltage i selve udbuddet.
Den endelige ANPG-løsning forventes at være køreklar 2015/2016.
ANPG
Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) foregår i korte træk ved, at politiets biler udstyres med kameraer, der kan tage billeder i alle retninger. Kameraerne fotograferer alle passerende biler, og billederne opløses omgående fra billedformat til tekstformat, som kan anvendes til opslag i politiets centrale database. Hvis en bil er eftersøgt, stjålet, har forsikringsproblemer eller mangler at blive synet, får betjentene straks en notifikation om, at noget er galt.
UK var det første land, der introducerede teknologien. Deres politi havde første prototype klar i 1979.
Resten af verden kom tentativ med i løbet af 90’erne, men det første eksempel på, at teknologien var medvirkende til opklaring af en mordsag var også britisk. Det var i 2005 i forbindelse med drabet på Sharon Beshenivsky.
UK er stadig det land i verden der er længst fremme med brugen af ANPG.
