Storbritannien er fortsat på vej til at påføre sig selv vældige tab i penge og indflydelse ved at forlade Den Europæiske Union på en illusion om, at det vil give større selvbestemmelse. Det er det ikke kun en selvskade. Vi andre bliver også ramt. Fordi Europa på verdensscenen bliver mindre og svagere. Og fordi vi mister fordele ved handel og fælles markedsadgang. Det rammer især små lande som Danmark med stor samhandel med briterne med tab af arbejdspladser og penge.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Man håber jo til det sidste, at der dukker en rundkørsel op, så briterne kan komme tilbage. Måske kan de få en længere overgangstid, der kunne tænkes brugt til mere omtanke. Måske kan ingen forhandlet løsning om konditionerne for britisk udtræden finde et flertal i Underhuset. Og meget måske kan der ud af dette kaos komme en anledning til en ny folkeafstemning.
Håbet har man da lov at have. Det ville også være fair, da ingen af dem, der stemte 23. juni 2016 havde den mindste anelse om, hvordan det mulige Brexit faktisk ser ud. Og vi ved nu, at vælgerne blev fyldt med løgne fra trykte medier, som var ejet af den ekstremt unionsfjendtlige australske mediemogul, fra sociale medier, der var fyldt med røverhistorier fra Putins trolde med det formål at svække Europa og fra hæmningsløse demagoger som Nigel Farage og Boris Johnson.
Den britiske folkeafstemning var – ligesom valget af Donald Trump i USA – med til at åbne vore øjne for, hvor sårbart demokratiet er for manipulation med informationer fra dets fjender blandt udenlandske despoter og blandt de superrige magthavere i den private medieverden. Det burde være en uafviselig lærdom til lovgiverne overalt i Europa om at sikre ressourcer og stille krav om alsidighed og objektivitet til dem, der kan levere public service. Det må tilskynde os til at anvende alle tænkelige pressionsmidler i den europæiske værktøjskasser til at imødegå de autoritære herskere i Ungarn og Polen, der prøver at opkøbe, nedlægge eller chikanere uafhængige medier; indskrænker civilsamfundet; manipulerer med valgkredse og valgregler; og som indfører politisk kontrol med domstolene. Alt sammen med det formål at beholde magten i al fremtid.
Vi har en anden aktuel udfordring fra Italien, hvor partier, der mest ligner henholdsvis Alternativet og Nye Borgerlige har fået flertal og dannet regering sammen. Det synes at virkeliggøre de mindst sympatiske træk ved begge partier. Det har også skabt konflikt med EU-Kommissionen, fordi den italienske regering ikke vil overholde EU’s normer for budgetunderskud. Men hvis dét er med til at udløse eftertanke om visdommen i disse normer, så kan del af historien såmænd ende meget godt.
