Ungdommen skal forme fremtidens Europa

Brexit-forhandlingerne har fyldt meget af mediebilledet igen i denne uge. For UK vil ikke have hele den europæiske pakke – og men kan man nøjes med at tilvælge dét, man selv bryder sig om? Der sættes store spørgsmålstegn ved, hvad en fremtid udenfor EU egentlig bringer for Storbritannien, og det kan jeg godt forstå! Den unge generation, der primært stemte ”Remain” er forståeligt nok frustrerede over, at deres fremtid står hen i det uvisse. Spørgsmålene står også i kø hos rigtig mange unge mennesker herhjemme. 

Overalt i landet møder jeg engagerede elever på folkeskoler og ungdomsuddannelser, som interesserer sig for, hvad fremtiden bringer i Europa. Og de vil ikke lade sig nøjes med at overlade styrepinden til de siddende politikere og beslutningstagere. 
Det forstår jeg godt: Det er vores generation, det handler om. Os, der er født efter murens fald i 1989. Det er os, som er vokset op med finanskrise, flygtningestrømme og faretruende klimaforandringer som en fast referenceramme for vores nutid og fremtid. Der er nok at bekymre sig om – men vi må ikke lade bekymringerne tage overhånd! 

Vi skal være visionære, når vi taler om fremtidens Europa. Vi skal være forankrede i virkeligheden, mens vi funderer over hvilke forandringer der skal til. Det ligger mig meget på hjerte, at min generation deltager i disse debatter – vi skal være aktivt med i nutidens EU så ungdommen får del i at forme fremtidens EU.  

Den Europæiske Union er først og fremmest karakteriseret ved at være forenet i al sin forskellighed. Vi er ikke 28 strømlinede stater, og det skal vi heller ikke være. Vi er fælles om meget, men vi er selvstændige stater, der finder plads til forskellighederne i fællesskabets helhed. Mit beskedne ønske er, at endnu mere af medlemsstaternes mangfoldighed vil afspejle sig i Europas hjerte: Parlamentet.

Det gennemsnitlige medlem af Europa-Parlamentet er 54 år gammelt. Alder og erfaring kan være vigtigt i politik, men store visioner, originale idéer og unge perspektiver er ligeså værdifulde at have med i Plenarsalen, og her er Europa-Parlamentet langt bagud på point.  Jeg tror det vil være godt og gavnligt, hvis flere unge mennesker ikke bare stemmer til Europa-Parlamentsvalget men også ser og mærker at de er en aktiv del af det europæiske fællesskab.

Vi, der er unge – os, som er fremtidens europæere, skal kunne mærke at vi er en del af EU både i medgang og modgang. Vi skal mærke de muligheder som unionen giver os – alt fra Erasmus+ ophold under studietiden ubegrænset dataadgang så vi har Facebook, Instagram og Snapchat ved hånden på tværs af landegrænser. 

Men vi skal også mærke udfordringerne: der er alvorlige problemer, der går på tværs af landegrænser. EU rummer også modvind og høj bølgegang i Middelhavet, hvor mennesker sætter livet på spil i håbet om at skabe sig en fremtid i Europa. Der er brug for fælles løsninger og fordeling af ansvaret for dem, der har et beskyttelsesbehov. Når temperaturerne stiger både til lands og til vands – ikke kun i Danmark, men i hele verden, så kalder det ligeledes på store, fælles svar. Klimaforandringerne kan ikke bremses af individer eller nationalstater alene, så selvfølgelig kræver det et stærkt EU til at sikre bæredygtige politiske løsninger, der kan give en grøn klode videre til kommende generationer.

Det er nogle af de fremtidsudfordringer, min generation har fået at bakse med. Vi må ikke bare flyde med strømmen, men sørge for at sætte kursen for Europa. At deltage i valghandlingen i maj måned og være med til at sammensætte det kommende Europa-Parlament er det første skridt. Mit politiske håb er at min generation i langt højere grad end før kaster os afsted til stemmeboksen i maj måned næste år. Forhåbentlig kan vi skabe et parlament, der forstår at bevæge EU fremad mod flere fælles løsninger på fælles udfordringer og som tager ungdommen alvorligt. Det er der brug for.