Eva Kjer Hansen er i øjeblikket i færd med at flytte fra Aabenraa til Kolding. Foto: Steen Brogaard

Endnu en tidligere minister vil være borgmester

Kommunalt

10/09/2020 10:45

Pelle Lindegaard Bügel

Nu har endnu en tidligere minister meldt sig som borgmesterkandidat i Danmarks syvendestørste by, hvor Villy Søvndal til kampen om borgmesterkæden nu kan få selskab af Venstres Eva Kjer Hansen, der har flere ministerposter på cv'et.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Også Eva Kjer Hansen (V) vil være borgmester i Kolding. Det fortæller det nuværende folketingsmedlem for Venstre og tidligere minister til jv.dk

- Det er rigtigt, at jeg har haft et utal af henvendelser. Og det er rigtigt, at jeg tager imod opfordringen og stiller mig til rådighed.

- Nu har jeg knoklet for Kolding i næsten 30 år på Christiansborg, og nu er jeg klar til at gøre det i en anden sammenhæng, siger hun til avisen.

Tilbage i august meddelte en anden tidligere miniter, Villy Søvndal (SF), også sit kandidatur til borgmesterposten i den sydjyske kommune med godt 90.000 indbyggere.

Læs også: Villy Søvndal vil være borgmester

Kampvalg på koldingensisk

Sikkert er det, at Kolding får ny borgmester efter kommunalvalget, der afholdes 16. november næste år, da den nuværende mand på posten, Jørn Pedersen (V), efter 12 år i stolen for nyligt meddelte, at han ikke genopstiller.

Læs også: Borgmester genopstiller ikke

Før Eva Kjer Hansen endgyldigt kan kalde sig borgmesterkandidat i Kolding, skal hun vælges som Venstres spidskandidat på en generalforsamling i byens Venstre-afdeling.

Dermed er der foreløbig lagt op til et kampvalg om at blive partiets borgmesterkandidat i den sydjyske hovedstad mellem Eva Kjer Hansen og Jakob Ville (V).

En erfaren minister

Eva Kjer Hansen er ikke hvem som helst i dansk politik. Hun er 56 år gammel og er folketingsmedlem for Venstre.

Hun har ingen ordførerposter i øjeblikket, men besidder den mindre profileret post som formand for Folketingets Europaudvalg. 

Før valget sidste år nåede hun lidt over et år som fiskeriminister. Det var hendes anden ministerpost i samme valgperiode, da hun efter Lars Løkke Rasmussens valgsejr i 2015 blev udnævnt til miljø- og fødevareminister.

Men efter kun otte måneder på posten i februar 2016 valgte hun at trække sig fra posten, da både oppositionen og de borgerlige støttepartier mente, at hun havde vildledt Folketinget om en række miljømæssige konsekvenser forud for forhandlingerne om en landbrugspakke. 

Tidligere har Eva Kjer Hansen både været socialminister og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri under Anders Fogh Rasmussens (V) regeringsperiode.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.