”Stort tillykke til Gentofte Kommune,” siger borgmester Helge Friis og fortsætter ”Gentofte får en meget dygtig kommunaldirektør. Selv om jeg vil komme til at savne ham, har jeg også fuld forståelse for, at Michael afprøver en udfordring som denne.”
”Jeg har været rigtig glad for vores samarbejde. Michael Graatang er yderst kompetent og loyal. Han har sat mange fingeraftryk i vores kommunes udvikling, og vi har draget fordel af hans meget store netværk. Han har også altid været meget optaget af trivsel på arbejdspladsen og medarbejdernes medbestemmelse og medindflydelse,” fortæller Helge Friis.
Der er god tid for Økonomiudvalget til at tilrettelægge en proces for at finde en ny kommunaldirektør til Halsnæs Kommune. Michael Graatang stopper først i Halsnæs Kommune sidst på året.