Holbæk Kommune er bedst til digitalisering

26/03/2012 11:26

Holbæk Kommune

Holbæk Kommune står sammen med fem andre kommuner bag initiativet Online Borgerbetjening 24/7, der er udvalgt til årets bedste kommunale digitaliseringsinitiativ.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Online Borgerbetjening 24/7 går ud på, at borgerne skal kunne få hjælp fra kommunen, når det passer ind i deres hverdag – også aften, nat og weekend. Derfor er mulighederne for digital selvbetjening blevet udvidet markant og suppleret med hjælpefunktioner som chat og en telefonisk hotline.

Borgerservicechef i Holbæk Kommune, Ole Lollike, er stolt over, at kommunen er blandt de bedste på digitaliserings-fronten. Han glæder sig desuden over den måde initiativet i det hele taget er blevet modtaget på:

- Vi oplever, at langt de fleste borgere for længst har indset, at det er rigtig rart at kunne betjene sig selv på nettet. Det ønske skal vi selvfølgelig efterkomme, men samtidig er vi opmærksomme på, at der skal være hjælp til de, som gerne vil selv, men som bliver usikre og får brug for hjælp undervejs. Online Borgerbetjening 24/7 rummer begge dele, og det er en af styrkerne ved initiativet, forklarer han.

Online Borgerbetjening 24/7 er et samarbejde mellem Holbæk Kommune og Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Sorø og Københavns kommuner. At udvikle det nye servicetilbud sammen og på skift bemande hotlinen har gjort det økonomisk muligt at stille denne nye form for service til rådighed for borgerne.

Den digitale udvikling går ikke i stå
Også Holbæk Kommunes kommunaldirektør Hans Søie er glad for, at de digitale bestræbelser er blevet anerkendt, og han ser desuden endnu flere muligheder i fremtiden:

- Vi vil gerne være helt i front med at udvikle og benytte de digitale muligheder, og derfor glæder vi os over, at Online Borgerbetjening 24/7 har klaret sig så godt i konkurrence med andre initiativer. Vi er dog også klar over, at den digitale udvikling ikke går i stå, så vi vil fortsat optimere og udbygge de muligheder, der kan komme borgerne til gavn og samtidig sikre, at vi bruger ressourcerne bedst muligt.

Digitaliseringsprisen
Digitaliseringsprisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, CEDI, KMD, HP og Rambøll Management Consulting. Prisen uddeles en gang om året og skal øge opmærksomheden om succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor. Ved at præmiere konkrete projekter belønner prisen foregangseksempler, der gavner samfund og borgere, og som inspirerer andre til nye visioner og initiativer.

Online Borgerbetjening 24/7 er det bedste kommunale initiativ i kategorien ”Effektivisering”. Vinder af kategorien blev Miljøministeriet med et projekt om mobil digital forvaltning.
 

Se mulighederne på Holbæk Kommunes hjemmeside

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.