For at markere denne positive udvikling har Lejerbo og Holbæk Kommune valgt at fejre de mange unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse. De kan få en sort T-shirt med grøn eller pink skrift på brystet: ”JEG BOR I VANGEN” – og på ryggen er der en stregkode med underteksten ”Under uddannelse”.
Da Søren Moses fra 4300 Agervang og Susanne Lysholm Jensen fra Lejerbo uddelte de første T-shirts, blev de unge trakteret med sodavand, kage, hyldesttale og en opfordring til – sammen med deres kammerater – at blive levende reklamesøjler for det område, hvor de bor.
Mange af Vangkvarterets unge, der er under uddannelse, vil gerne reklamere for deres bydel. På ryggen kan man læse, at T-shirtens ejer er et ungt menneske, som uddanner sig.