DMI intensiverer i disse år indsatsen for at forudsige skybrud og kraftig regn i samarbejde med private firmaer og offentlige samarbejdspartnere. Desuden forskes der ved Danmarks Klimacenter i, hvordan hyppigheden af kraftig regn i Danmark ændrer sig i det fremtidige klima.
Ny metode til mere præcise korttidsprognoser for kraftig regn og skybrud
Ved DMI er der udviklet en ny metode til automatiske vejrprognoser baserede på en hyppigt opdateret vejrmodel, som køres på DMI’s supercomputer. Det nye ved metoden er, at den meteorologiske model, der forudsiger atmosfærens strømning, skydannelse og nedbør kan udnytte flere præcise måledata fra atmosfæren. Derved bliver prognosen mere nøjagtig.
Den ny udvikling består i at data fra satellitter og fra vejrradar flere gange i timen kan oversættes til informationer om nedbør og skyer, som prognosemodellen kan anvende. Ved et omfattende arbejde med kvalitetssikring af måledata fra radar og satellitter er det nu muligt at anvende disse data i reel tid til at forbedre korttidsprognoser for kraftig nedbør. Ved at gentage beregninger af prognoser for skybruddet over København den 2. juli 2011 har det vist sig, at det nye prognosesystem, der bruger data fra vejradar og satellitter, fører til en mere nøjagtig prognose af den voldsomme begivenhed.
OMOVAST-projektet skal forudsige skybrud i København
Et 2-årigt udviklings- og demonstrationsprojekt mellem Krüger A/S, DMI, Spildevandscenter Avedøre, Lynettefællesskabet og Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) er netop startet fra begyndelsen af 2013. Projektet hedder Operativ MOdel til VArsling og Styring – OMOVAST i daglig tale. Det er støttet af Miljøstyrelsen og har til formål at udvikle en mere præcis varsling af kraftig regn og skybrud for København samt at mindske gener og miljømæssige skader af eventuelle oversvømmelser. DMIs detaljerede nedbørsprognoser for korte tidsskalaer, dvs. 6 timer frem, suppleres med en serie på 25 forskellige prognoser for den samme vejrsituation til at belyse prognoseusikkerhed og udviklingen på en længere tidshorisont op til 48 timer.
DMIs prognosedata kobles i projektet sammen med beregninger med hydrologiske modeller for København og omegn og beregninger for afløbssystemerne i området. Derved er der mulighed for at beregne et antal scenarier, der belyser forskellige risici i den aktuelle situation og effekten af forskellige indgreb til styring af spildevandssystemer og mulige oversvømmelser. I den forbindelse udvikler OMOVAST systemer til brug for overvågning og beslutninger. I 2013 opsættes systemet rent teknisk, mens afprøvningen af mulighederne i det nye varslingssystem sættes i gang i 2014.
Det er håbet og forventningen, at projektet leder frem til et bedre varslingssystem, som efterfølgende kan anvendes af beslutningstagere i kommuner, bl.a. når der skal iværksættes forskellige beredskaber knyttet til en risiko for oversvømmelser.
Hyppigheden af kraftig regn i et fremtidigt klima
DMIs beregninger med klimamodeller viser, at en øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder.
Vi får ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og flere kraftige nedbørshændelser, og vintrene vil generelt være præget af øget nedbør. Endvidere kan vi forvente, at de kraftigste nedbørshændelser bliver endnu kraftigere, og at det er de mest ekstreme hændelser, som øges mest. Det generelle billede er, at de største ændringer forekommer for de voldsomste og sjældneste begivenheder, og ændringerne bliver større, efterhånden som de menneskeskabte klimaændringer vokser.
Bent Hansen Sass er sektionsleder ved DMI i Sektion for Meteorologiske Modelsystemer (CMM)
